Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

En fremtid i usikkerhed

Særloven kom bag på Tvind, indrømmer talsmand Poul Jørgensen

John Villy Olsen
Start debatten
17. maj 1996, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jeg havde aldrig ventet, at man ville lave en særlov om Tvind. Det indrømmer jeg gerne.

Folkeskolen nr. 20 1996

Siger Tvinds talsmand, Poul Jørgensen, efter undervisningsminister Ole Vig Jensens forslag om at fjerne statstilskudet til Tvind fra 1. januar 1997.

- Det strider mod den samfundsopfattelse, som jeg har. Derfor har det været en overraskelse. Mig bekendt er det 50 år siden, at der er blevet lavet særlove i Danmark, tilføjer Poul Jørgensen.

- Ifølge de amerikanske uafhængighedserklæringer fødes alle mennesker frie og lige. Det er det, man nu laver en undtagelse fra.

Ole Vig slår meget på, at danske friskoler skal være uafhængige, frie og selvstændige?

- Det er aldrig blevet påvist, at skolerne ikke er uafhængige og selvstændige.

En af Ole Vigs pointer er, at Tvind er milevidt fra ånden i friskoleloven?

- Det er en betænkelig udtalelse. Hvis vi har at gøre med et retssamfund, så skal man jo kunne læse i loven, hvad man skal. Friskoleloven har nogle temmelig vide rammer, men Rigsrevisionen og Undervisningsministeriet har nu lavet nogle udfyldende regler med tilbagevirkende kraft, og så skrevet nogle store regninger ud på det grundlag (foreløbig syv af Tvind-skolerne er blevet stillet over for et tilbagebetalingskrav på 14 millioner kroner. Redaktionen).

- Det kan man ikke. Man kan kun lave udfyldende regler med hensyn til fremtiden.

Ole Vig undrer sig over, at skolernes husleje pludselig kan stige med 50 procent. Han ser skolerne som malkemaskiner for Tvind Fælleseje?

- Der er noget, ministeren ikke har forstået. Skolerne har i mange år haft et huslejesystem, hvor skolerne betaler husleje til Tvind Fælleseje per elev. Huslejen stiger og falder med elevtallet. Man kan kalde det en omsætningsbestemt husleje. Det samme er tilfældet med eksempelvis udlejning af biler.

Ole Vig undrer sig også over, at pengene ikke er blevet på skolerne til undervisning, men blevet ført over i en kasse, nemlig Tvind Fælleseje, der ikke har noget med undervisning at gøre?

- Det er usandt. Der er en computer til hver elev på skolerne, og hvis Ole Vig havde ret i sin påstand om, at pengene ikke er blevet brugt til undervisning, men noget andet, så skulle de her computere være kommet til verden ved hjælp af magi.

Hvis loven bliver vedtaget, vil I så fortsætte skolerne uden statstilskud, som med Det Nødvendige Seminarium?

- Det kan jeg ikke svare på. Det er en beslutning, som hver skole tager hver for sig. Der er nogle, der ikke kan, men en hel del af skolerne kan vælge at gøre det eller lade være.

Vil Tvind Fælleseje låne skolerne penge eller hjælpe dem på anden vis?

- Det tror jeg ikke. Spørgsmålet har slet ikke været behandlet, så det kan jeg ikke svare på.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En fremtid i usikkerhed

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS