En fortælling om danskfaget

Hvem var Hans I. Hansen fra Nr. Åby? Det får læseren svar på i denne bog. Den handler om danskfagets historie fra 1900 og frem mod år 2000, og mange engagerede, dygtige og indflydelsesrige ildsjæle fra fortiden dukker frem af glemselens tåger i forbindelse med en loyal og respektfuld beskrivelse.

Bogen bærer præg af forfatterens enorme belæsthed og store viden om faget. Og der er en skillelinje omkring 1960. Indtil da er der en naturlig afstand til stoffet og en indlevende forståelse, mens forfatteren fra 1960 og fremefter tilstræber at skabe distance, da hun selv har været  involveret i formningen af faget i sin egen forsknings- og undervisningsvirksomhed og i forbindelse med læseplansarbejde.

Groft beskrevet er faget præget af en material dannelsesopfattelse byggende på et nationalromantisk helhedssyn frem til "Den blå betænkning" i 1960. Dansk 1976 blev et brud med fortiden. En social dannelse blev sat i stedet for det tidligere dannelsessyn, faget blev tømt for indhold, og erfaringspædagogikken og ideologikritikken prægede debatten. Dansk 1984 var en reaktion på denne indholdstomhed. Skønlitteraturen fik igen en central placering, og der blev balance mellem formal og material dannelse, samtidig med at en moderne definition af begrebet blev formuleret. Dansk 1995 var konsensussøgende og præget af en kritisk-konstruktiv dannelsestænkning.

Forfatteren giver glimrende overblik over fagets udvikling på flere niveauer. For unge lærere og studerende vil stoffet være nyt, de mere erfarne vil opleve et afklarende tilbageblik.

Hun gør selv rede for metodiske problemer og vælger at koncentrere sig om skønlitteraturen i danskundervisningen. Derfor bliver bogen kun en fyldestgørende beskrivelse af denne side af fagets historie, mens skriftligheden, mundtligheden og især læsepædagogikken, undervisningen i moderne medier og undervisningsdifferentiering bliver behandlet svagt og utilstrækkeligt.

Det politiske niveau, læsepædagoger og -forskere, det omfattende konsulentnetværk på alle niveauer, specialpædagoger og medieeksperter er enten ikke-eksisterende eller meget spartansk inddraget, mens Dansklærerforeningen er overrepræsenteret. Den menige lærer optræder kun i korte voxpop-indslag fra tre håndplukkede lærere. Beskrivelsen af undervisningsmidler er nogle steder i bogen overfladisk, ukritisk, og centrale  undervisningsmidler mangler, for eksempel "Mens du skriver".

Danskfaget i dag influeres af positivistisk testtænkning, nye ledelses- og organisationsteorier, markedsmekanismer og politiske hovsaløsninger. Penge og kamp om faglige territorier og muligheden for at score point på nye sensationelle tendenser er vigtigere end kritisk, stille eftertænksomhed.

I den sammenhæng er bogen trods sine svagheder en gave til danskfolket. Dens beskrivelse af dynamikken mellem nyt og gammelt og tradition og fornyelse kan bidrage til en løbende, levende og saglig diskussion af danskfagets værdigrundlag, didaktik og praksis i fremtiden.