Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

En fækal sag

En gruppe fædre mente, at små toilet problemer blev blæst vel rigeligt op

Flemming Helsted Juul
Start debatten
14. september 2000, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den 6. september var årsdagen for Fædregruppen DAD's (De Artige Drenge) første attentat mod lidt for forkælede børns flæben over uoverstigelige problemer. Sidste år måtte 6.b på Sankt Klemens Skole i udkanten af Odense lide den tort at blive flyttet fra skolens nye fløj til et ældre og mindre klasselokale. Hvad de fra barnsben havde taget for givet i deres skoleliv, blev nu brat og uden varsel taget fra dem: Klassens eget toilet.

I fremtiden skulle alle latrinære streger slås i gården, så usselt som var man ikke et moderne velfærdsbarn, men forvist til sin bedstefars forhistoriske skoletid.

Stort ståhej, megen brok, og helt officiel blev børnenes toiletkrise, da klasselæreren redegjorde for problemet og beskrev de psykosomatiske følger på skoleårets første forældremøde.

Måske en af skolelivets mere perifere problematikker, kunne uvidende måske foranlediges til at tro, men på forældremødet var der raske mænd, som straks opfangede situationens alvor.

Formummet bag masker og bevæbnet med sækkevogne tiltvang DAD's tre mand store aktionsgruppe sig adgang til skolen en søndag aften.

Én for én blev stolene udskiftet med et tungt og solidt siddearrangement. I loftet monterede aktionsgruppen et slet skjult kamera i en stor papkasse. Næste morgen sneg aktionslederen sig ind og tændte kameraet, og herefter var alt klar til at modtage de små brokhoveder: 23 funklende hvide toiletkummer ventede på, at 23 6.-klasse-elever skulle tage plads på brættet.

'Vi vendte tilbage til skolen efter første time for at tage kummerne med os igen, men det kunne vi ikke få lov til. Ungerne kravlede rundt på deres toiletter og undersøgte dem overalt, som man ser aber i zoo gøre det, og vi fik ikke engang skældud af læreren. Alle stak i dagens løb hovedet ind for at kigge og sige hej, og det bedste var næsten, at alle lærerne gik rundt på gangene med et smil på læben', siger aktionsleder Gert Petersen.

'Det har faktisk været med til at skabe et utrolig godt sammenhold i forældreflokken, og så fik vi vist ungerne, hvad man kan få ud af at lave noget fis og ballade, man kan stå ved, og som ikke går ud over nogen - i modsætning til for eksempel at lave hærværk. Dertil kommer, at klassens lærere fortæller, at ungerne faktisk ikke går så meget på toilettet mere', fortæller Gert Petersen.-Flemming Helsted er freelancejournalist

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En fækal sag

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS