Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

En ernærings-faglig ildsjæl takker af

I dag siger Danmarks Lærerforening farvel til en ernærings-ildsjæl. Konsulent, tidligere hovedbestyrelsesmedlem og tidligere formand for Formidlerne Ulla Maria Mortensen går på efterløn.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
18. august 2017, kl. 14:31

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Ulla Maria Mortensen har antennerne ude og er ikke bange for at råbe højt, når det handler om den ernæringsfaglige dagsorden.

DLF: Pas på ernæringsbachelorers mulighed for at undervise

Ulla Maria Mortensen er ernærings- og husholdningsøkonom. Hun var formand for fagforeningen Formidlerne for ernærings- og husholdningsøkonomer og professionsbachelorer i ernæring og sundhed, da foreningen i 2004 flyttede ind i Danmarks Lærerforenings hus på Vandkunsten i København. Formidlerne fusionerede per 1. januar 2007 med Danmarks Lærerforening, og Ulla Maria Mortensen sad de første år i DLF's hovedstyrelse, hvor hun blandt andet kæmpede for de mindre medlemsgrupper og sikrede, at DLF har fokus på ernæring og sundhed. Siden blev hun ansat som konsulent i DLF's sekretariat. I dag siger kollegerne farvel, for Ulla Maria Mortensen har valgt at gå på efterløn.

Ulla Maria Mortensen har siden 1979 været fagpolitisk aktiv, mens hun har arbejdet. Og hun har erfaring i at forholdene er i orden. I 14 år var hun tilsynsførende ved Levnedsmiddelkontrollen i København. Hun har også undervist i folkeskolen i hjemkundskab.

Forståelse for lukning af Ankerhus

DLF kommer til at mangle en sundhedsfaglig person, som har deltaget i et hav af tillidsposter og deltaget i mange bestyrelser, råd og nævn. Ulla Maria Mortensen har blandt andet været medlem af repræsentantskabet i Københavns Madhus for DLF. Hun har også været en del af Det Nationale Fødevareforum, medlem af Forbrugerrådet. Hun har også været formand for Ankerhus Seminarium og bestyrelsesmedlem i CVU Sjællands bestyrelse. I 12 år var hun også medlem af Suhr's Seminariums bestyrelse.

Hun har sin egen blog på folkeskolen.dk, hvor hun fortsat vil bidrage med holdninger til den sundhedspolitiske dagsorden.

Ulla Maria Mortensens blog

Privat bor hun i et rækkehus i Allerød. Hun har en voksen datter, er ekstra-bedste til dreng med downs syndrom, bruger offentlige transportmidler og holder af stegt flæsk med persillesovs. Måske får hun nu tid til sin drøm om at støve altfløjten af og begynde at gå til musikundervisning.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En ernærings-faglig ildsjæl takker af

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS