En dag som alle andre

Æblevænget klinger romantisk, og romantisk blev det i en kort periode af den 17-årige So­fies liv.

Hun er med familie flyttet til et rækkehuskvarter. Beboerne har deres meninger om hinanden og ikke mindst om Rune, en søn fra et af husene. Netop hjemvendt fra et ophold på narkoafvænningsklinik. Sofie, som er sygeplejeelev, forelsker sig i Rune, som har fået konstateret hiv. Hiv er ikke noget, man taler om, og alle undgår ham. Sofies egen familie lægger ikke fingrene imellem og lufter alle fordommene og uvidenheden. Sofie må skjule sin kærlighed og fortie sit engagement, specielt over for den meget fordømmende far. En dag bliver det for meget, og et opgør må tages.

Engagementet er stort fra Sofies side, og hun betyder uendelig meget for Rune og hans familie. Bogen beskriver detaljeret hele processen fra at være hiv-smittet til udbruddet af aids og det sidste forløb af sygdommen til døden. Vi får et meget grundigt billede af de unges søgen efter forståelse og hjælp. Det bliver trættende med alle de detaljerede opremsninger af organisationer og grupper, hvor man kan søge råd og hjælp. Fokus flyttes fra de unges kærlighedsforhold og fortvivlelse. Den byder på for mange stereotype personskildringer og for megen køren i ring. Bogen, som bygger på samtaler med social- og sundhedspersonale, er meget oplysende, og som sådan bør den betragtes. Ikke den store læseoplevelse.