Jørgen Schoubye var fra 1968-1997 ansat som lektor ved Danmarks Lærerhøjskoles institut for historie og samfundsfag og har senest været seniormedarbejder her. I dag er Lærerhøjskolen historie, og måske derfor har Schoubye villet krone sin karriere med udgivelsen af en antologi, en buket af blomsterne fra et langt virke. På omslaget ses Lorenz Fröhlichs maleri fra 1883: 'Knud den Store lagde sin Krone på Alteret og bar den aldrig siden', en storladen allegori og velvalgt, fordi den trækker linje tilbage til tiden, da den historiske fortælling var både målet og midlet for historikere og midlet for historieundervisere.
Niveauet er akademisk, fjernt fra dagligdagens barfods- og overlevelsespædagogik, og der kan ikke hentes noget, som kan smides i kopimaskinen og bruges i undervisningen i morgen.
Centralt i bogen står to indlæg, hvor Schoubye præsenterer sit idol Thomas S. Kuhn (1922-1996). Kuhn er mest berømt for sit paradigmebegreb, men mere interessant i forhold til undervisningens praksis er en anden af Kuhns ideer, som – kort fortalt – gå ud på, at man kan lære ikke kun ved at 'lege forsker', men ved en slags naturmetode eller mesterlære. Det peger både bagud og fremad i læseplansudviklingen. For historie betyder det, at fortællingen bør genvinde noget af sin oprindelige placering.
Schoubye røber sin frustration over, at læseplanerne har bevæget sig den modsatte vej. Måske kan det være en lille trøst, at formen har levet videre i undervisningens praksis. Og at der er mange tegn på, at udviklingen er ved at vende. Historie er jo ikke det eneste skolefag, som videnskabscentrerede læseplaner har været ved at tage livet af. For flertallet af vore elever er historien nemlig død. En ikke uforklarlig reaktion hos mennesker, som har det meste af fremtiden for sig. Men det har mange museumsfolk, lærebogsforfattere og forfatterne til den seneste læseplan og lærere for længst annammet. Så nu kan Grimberg komme til ære og værdighed igen, og det kan blive spændende at have historie, fordi den er så fuld af gode historier. Det er jo spildt ulejlighed at slæbe hesten til truget, hvis den ikke vil drikke (af vandet fra historiens brønd).
Schoubye nævner, at antologien kun kan belyse hans egen vej mod historiefortællingen, men da han har været centralt placeret i det miljø, som har indflydelse på, hvordan retningslinjerne for historieundervisningen skal udformes, er hans opfattelse ikke uden eksemplarisk værdi.
'Den bære Kronen, som er Kronen voxen'. (Oehlenschläger, Hakon Jarl, 1807).
På vej mod historiefortællingen
– refleksioner over historisk kommunikation
Af Jørgen Schoubye
239 sider, 190 kroner
Danmarks Lærerhøjskole
En anden historie
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.