En ændret metodik kan give en bedre læsestart

Forskning og metodik i Jørgen Frosts ph.d.-afhandling Jørgen Frost sætter spørgsmålstegn ved den danske tradition med en langsom bogstavgennemgang. Indlæringsperioden, »den fundamentale læringsperiode«, bør forkortes. En for lang periode med isoleret bogstavgennemgang kan være ødelæggende for, at eleverne lærer at bruge bogstaverne i læse- og skrivesammenhæng.

Især bør arbejdet med skrivning styrkes i begynderundervisningen, da eleverne herigennem udvikler funktionel bogstavkundskab. Elever med lav fonembevidsthed ved starten af første klasse vil i særlig grad have gavn af det. Her er det oplagt at starte med legeskrivning allerede i børne­have­klassen og følge det op i første klasse. Rækkefølgen bør nu være tale, skrive, læse.

Jørgen Frost er både forsker og lærer. Igennem en generation har hans forskning, kurser, bøger og materialer inspireret danske og i de senere år også norske lærere. Hans store force er, at han kan videreformidle både sin egen og andres forskning, samt at han drager pædagogiske konsekvenser af forskningen. I januar 2000 overværede jeg forsvaret af hans ph.d.-afhandling på Københavns Universitet. Vej­lederne var professorerne Carsten Elbro og Ingvar Lundberg. Opponenter var professor Peter Bryant fra Oxford University og docent Kerstin Nauclér fra Lunds Universitet. Nu foreligger afhand­­­­lingen som bog i en oversat og bearbejdet form.

I bogen beskrives Bornholmsprojektet fra 1984-90, hvor 235 børn blev fulgt fra børnehaveklassen til og med tredje klasse. I børnehaveklassen fandt et systematisk arbejde sted med sproglege i 15-20 minutter dagligt i otte måneder. Herigennem udviklede børnene en sproglig bevidsthed. Det, der især gav effekt, var arbejdet med sproglydene, hvorigennem fonembevidstheden blev udviklet. En kontrolgruppe på 155 børnehaveklassebørn modtog almindelig undervisning, hvor der også blev arbejdet med sproget, men ikke på den samme systematiske måde. Eleverne blev prøvet løbende. Ved slutningen af 3. klasse klarede de svage elever fra forsøgs­gruppen sig på lige fod med middelgruppen fra kontrolgruppen i læsning. De svage elever fra kon­trolgruppen havde resultater på lin­je med specialundervisningselever. Så arbejdet med sproglege i børnehaveklassen viste sig at have en forebyggende effekt.

Hovedvægten i bogen lægges på et studium af 44 elever, der blev fulgt fra begyndelsen af børnehave­klassen til slutningen af 2. klasse på Bornholm i 1992-94. Elevernes generelle sprogniveau var normalt, men de havde forskelligt udviklingsniveau i fonembevidsthed i starten af første klasse. De blev delt i to grupper, en gruppe med høj fonembevidsthed på 21 elever og en gruppe med lav fonembevidsthed på 23 elever. »Der er en tydelig forskel i både læse- og staveudviklingen hos børn med henholdsvis høj og lav fonembevidsthed ved læsestart i første klasse: Børn med høj fonembevidsthed opnår tidligere i 1. klasse funktionel bogstavkundskab. Det er denne aktive bogstavkompetence, som har betydning for etablering af grundlæggende læsestrategier (Foundation Level)«. (Side 157).

»Børn med lavt indgangsniveau ser på den anden side ud til at blive hængende i en isoleret form-, navn-, lyd-identifikation af bogstaverne og har svært ved at bruge bogstavkundskaben aktivt til ordiagttagelse og desuden ved at udvikle eksplicit fonembevidsthed«. (Side 87).

Disse børn kan findes i børnehaveklassen, hvor der kan sættes ind med forebyggende arbejde. Tidligt i første klasse ser vi dem også, og senest på det tidspunkt bør de have hjælp, inden de udvikler store læse- og skrivevanskeligheder. Undervisningen bør tilpasses individuelt for alle elever, så den passer til det enkelte barns forudsætninger. I bogens sidste del præsenterer Jørgen Frost en psykolingvistisk ramme for tilrettelæggelse af læseundervisningen, hvor der tages højde for både forståelse og afkodning. Her indgår støttet læsning af en sammenhængende tekst som en væsentlig aktivitet. Derefter arbejdes med detaljer, og til slut læses den sammenhængende tekst.

I bogens sidste kapitel samles forskningsresultater og pædagogiske konsekvenser. Dette kapitel kan anbefales til alle børnehaveklasseledere og dansk­lærere i indskolingen. Bogen indeholder noter og omfattende litteraturlister. Da fagtermer i relation til forskning hoved­sagelig forklares ved præsentationen, havde det været en hjælp, hvis bogen også havde indeholdt ordforklaringer og et stikordsregister. De »videnskabelige kapitler« kan være krævende at læse, medens de mere pædagogiske afsnit er langt nemmere at gå til.

Det er en meget vigtig bog. Bogen er oplagt til læsekonsulenter, skolepsykologer, talepædagoger og til lærere og lærerstuderende med interesse for den første læseundervisning.