En åben dør mod verden

Pressemeddelelsen, der skal reklamere for bogen, tager udgangspunkt i Citras skæbne, som en hel skole var sympatisk engageret i. Den senere udvikling i sagen har på en hel anden måde en den sentimentale reklame vist denne bogs relevans.

Her tager Palma udgangspunkt i sine erfaringer som mangeårig medarbejder i Sandholmlejren. Han mener, at vi med de mange flygtninge og indvandrere står over for et socialt fænomen, der for stedse vil ændre det danske samfund. Derfor skal vi diskutere, om Danmark skal ende som et multietnisk samfund. Hvorfor skal det det? Hvor mange er rigtige flygtninge? Er vi forpligtet til at tage dem? Hvem siger det? Hvorfor Danmark, hvorfor ikke flygtningenes nabolande?

Palma er sur over den hidtidige debat, der har givet personer og institutioner med gode hensigter fortrinsret til at bestemme, hvad vi andre kan tåle at høre om asylvirkeligheden. Det har skadet. Han mærker en holdningsændring i medierne og hilser den velkommen, for hverken indvandrere eller bofaste har råd til at bagatellisere de udfordringer, vi står over for. De udfordringer bliver beskrevet i interview: Om der er tale om ægte flygtninge, eller er det udvandrere, der 'snyder' sig til asylstatus. Om asylsøgeres måben over de mange kriminelle i Sandholmlejren og måben over, at kriminaliteten ikke har nogen indflydelse på asylansøgningen. Om ballade mellem de ofte meget racistiske asylsøgere indbyrdes. Om forgæves venten på asyl i op til flere år. Om fattige og uudannede flygtninge, der har været i stand til at rejse ufattelige formuer til bestikkelse, inden de nåede asylet i Danmark. Om psykosomatiske sygdomme, som venten på asyl påfører folk. Om nogle flygtninges nedladende holdning til 'kvindearbejde', såsom rengøring af eget rum og eget toilet. Og om mange fortvivlede menneskers drømme om et stille liv i fred og fordragelighed.

Den vigtigste diskussion er dog nok den, som interviewet med en dansk medarbejder i lejren rejser: Skal vi fortsat give asyl til folk, der i Danmark udviser kriminel adfærd? Og asyl til folk, der flygter fra den i alle måder retfærdige retsforfølgelse i deres hjemlande: morderiske fundamentalister af enhver fanatisk afskygning, fascister og torturbødler, der flygter til lande uden udleveringsaftaler. Som han siger: Som loven er nu, skulle vi have givet asyl til tyske nazister efter krigen. Er det det, vi vil?

Bogen er let læst, så 9. og 10. klasse kan sagtens læse de forskellige indlæg og få sig en vigtig og heftig debat.