FAKTA - INKLUSION
Begrebet inklusion stammer fra den internationale
Salamanca-erklæring fra 1994, som siger, at alle elever, også dem
med særlige behov, skal kunne rummes i den fælles skole - altså
inkluderes. Regeringen og KL har, med folkeskoleforligskredsen i
ryggen, aftalt en målsætning om, at andelen af elever, der
inkluderes i den almindelige undervisning, skal øges til 96 procent
i 2015.
Elevernes trivsel skulle fastholdes i takt med den øgede
inklusion. De penge, som blev sparet ved at eleverne ikke længere
gik i de dyre specialtilbud, skulle så anvendes til at styrke den
almindelige undervisning i folkeskolen. "Det er ikke en
spareøvelse", sagde undervisningsminister Christine Antorini.
Samtidig vedtog man en lovændring, der fjernede retten til
specialundervisning under ni timer, samt løsnede en række
bestemmelser, som før begrænsede kommunernes rammer på
området.
Inklusionsprocenten er steget fra i gennemsnit 93,1 i 2010 til
94,9 ved seneste opgørelse i efteråret 2013, men kommunerne svinger
fortsat fra 88 til 100 procent. Kommunernes arbejde med at nå
målsætningen har mange steder mødt kraftig modstand blandt lærere
og forældre, som har oplevet, at resurserne ikke er fulgt med
børnene ud i skolerne. Der er ingen målinger på, om resurserne
kommer med ud - og heller ingen bindinger. Samtidig har lærerne
ikke følt sig klædt på til opgaven, og mange har oplevet, at
forældre har flyttet deres børn til privatskoler pga.
inklusionen.
