Praktikant på Folkeskolen

For at du kan oprette indlæg i Praktikant på Folkeskolen kræver det at du har en profil og er logget ind.

OPRET PROFIL

Abonner på nyt om Praktikant på Folkeskolen i dit personlige nyhedsbrev.
2 abonnerer allerede på Praktikant på Folkeskolen

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Er du vores næste praktikant?


 

Måske har vi inden længe glæden af at byde dig velkommen som vores nye praktikant. Men inden da skal lige finde ud af, om vi passer sammen. Denne runde er som bekendt lidt særlig, fordi vi desværre ikke har mulighed for at invitere dig og dine medstuderende på besøg på redaktionen, så du kan se, hvordan vi bor og hilse på os allesammen.

Derfor har vi gjort os lidt ekstra umage med at beskrive os selv, så du kan få et nogenlunde billede af, hvilke 12 fantastiske måneder du går ind til, hvis du bliver praktikant hos os.

Måske kender du os slet ikke, måske har du hørt lidt om os. For ja, det er ingen hemmelighed, at vi langt fra er lige så kendte som morgenaviserne eller tv-stationerne. Det forhindrer os dog ikke i at lave hammergod journalistik. Vi bestræber os hver dag på at komme mindst ét eller to spadestik dybere end vores konkurrenter, når det kommer til nyheder om den velfærdsinstitution, som alle har en holdning til, nemlig folkeskolen.

Og netop derfor er vi et godt uddannelsessted, hvis du har ambitioner om at blive en rigtig dygtig journalist. Hos os lærer du en række metoder til, hvordan du kan finde den viden og de detaljer, der er afgørende for at være i stand til at levere artikler, der har potentiale til at ændre virkeligheden. Hos os er det ikke ualmindeligt, at du står bag artikler, der sender undervisningsministeren i den varme stol i et samråd.

Hvis du scroller længere ned, kan du læse mere om , hvorfor du skal vælge os som dit praktiksted. Du kan også læse om, hvad vores nuværende praktikanter synes om at være i praktik her. I den øverste bjælke til højre kan du se, hvordan du kommer i kontakt med os.