Emine

Bogen skildrer den tyrkiske indvandrings historie i Sverige med Emine som eksempel på en tyrkisk pige, der kommer i klemme mellem familiens kvindesyn og det svenske samfunds tilbud til de enkelte borgere.

Den tyrkiske familie er tilsyneladende moderne, siden de vælger at bo i et højmoderne vestligt land, men det er facade, de vil kun have del i det svenske samfunds overskud og slet ikke rette sig efter svenske regler, når det gælder børns rettigheder. Faderen og de andre mandlige familiemedlemmers kvindesyn er fra yngre jernalder og ændres kun til det værre af at være i Sverige. Ungerne bankes gule og blå, og pigerne trues med drab, hvis ikke de retter ind og gifter sig med importklare fætre eller onkler. Emine og andre piger fortæller faktisk om overgrebene, men ingen tror dem.

Sverige har jo haft nogle grufulde drabssager, som fik det svenske samfund til at vågne op og fatte, at idyllen var krakeleret.

Bogen er deprimerende læsning, men bygger ifølge forfatteren på masser af interview med tyrkiske kvinder og piger.

Lærerig for pædagoger, lærere og socialarbejdere, der skal turde lytte til nødstedte piger, mens tid er.