Lærerne fik 13 procent flere undervisningstimer sidste år
KL og den daværende regering aftalte i 2013 efter lovindgrebet og før folkeskolereformen, at lærerene skulle undervise to klokketimer mere om ugen, svarende til en stigning på 12,5 procent.
Men som beskrevet på folkeskolen.dk i går, er det mål allerede mere end opfyldt ved, at den andel af lærernes arbejdstid, hvor de underviser, allerede sidste skoleår steg med 13 procent.
"Det skyldes blandt andet, at Lov 409 ikke sætter klare rammer for, hvor meget undervisningstiden må stige, og at der desværre stadig er kommuner, som ikke har lavet lokale aftaler/forståelser i forhold til arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse med lærerne", påpeger Jacob Mark.
"Samtidig ved vi, at en række kommuner er under pres som følge af den almindelige budgetklemme, men især fra omprioriteringsbidraget, der også har trukket penge væk fra skoleområdet. Det skyldes blandt andet, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke har haft fokus på dette område, når pengene har skullet re-allokeres til kommunerne i 2016", siger han og har ikke meget håb for de kommende år:
"Her har der primært været fokus på ældreområdet. Og om fokus skifter i 2017 er vel mere end tvivlsomt, når de endnu ikke har villet konkretisere, hvilke velfærdsområder der skal tilgodeses. I forhold til 2018 og 2019 har de foreløbig været helt tavse. Derudover ved vi, at regeringen og en række af deres støttepartier også har ønsker om skattenedsættelser, der vil sætte velfærden under pres".
Omprioritering: Så mange lærerstillinger kan ryge i din kommune
Ellen Trane skal forklare sig om stigende undervisningstimetal
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.