Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ellen Trane Nørby bakker op om Agi Csonka og SFI

Liberal Alliances Merete Riisager har bedt ministeren forholde sig til forskningscentret SFI's uvildighed oven på sagen, hvor elevernes oplevelse af den længere skoledag blev mørklagt. I sit svar bakker ministeren SFI op.

Foto: Flemming Leitorp
Esben Christensen
3 kommentarer
11. marts 2016, kl. 15:53

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

"De saglige betragtninger, der fremføres i indlægget, harmonerer efter min mening fint med, at SFI udfører sin forskning uafhængigt og skal værne om videnskabsetikken. Indlægget giver mig ikke anledning til at foretage noget videre".

Læs spørgsmål og svar her.

Sådan indleder Ellen Trane Nørby sit svar til Liberal Alliances Merete Riisager.

Riisager havde spurgt undervisningsministeren, om hun mener "at SFI kan siges at bedrive objektiv og uafhængig forskning, når deres direktør på forhånd har konkluderet, at eleverne nu får en mere varieret og spændende skoledag, og at de flere timer til lektiecaféer m.m. er et 'gode' for eleverne?"

Spørgsmålet blev stillet på baggrund af SFI-direktør, Agi Csonkas debatindlæg "Folkeskolen: Derfor blev én forskningsfjer desværre til fem høns" i Politiken. Et debatindlæg direktøren skrev, efter at fabladet Folkeskolen havde afdækket, hvordan elevernes oplevelse af skoledagens længde var fraværende i den rapport, der skulle give et billede af elevernes oplevelse af folkeskolreformen. Emnet var væk, selvom eleverne var blevet spurgt om netop det.

Reform-ros fra SFI-direktør bekymrer

Derudover bad Riisager ministeren redegøre, "hvorledes ministeren fremadrettet vil sikre, at SFI som ansvarlig for følgeforskningen vedrørende folkeskolereformen forholder sig objektivt til resultaterne."

Til det svarer Ellen Trane Nørby:

"Udover SFI er også Danmarks Evalueringsinstitut, Aarhus Universitet (DPU og TrygFondens Børneforskningscenter), ViaUniversity College, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Rambøll og professionshøjskolen UCC ansvarlige for at løse opgaver som led i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen. Det fremgår som standard af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings kontrakter med eksterne leverandører, herunder SFI, at leverandøren er forpligtet til at etablere de nødvendige rapporter og procedurer til sikring af den kvalitet, hvormed leverandøren leverer sine ydelser. Det fremgår også, at leverandøren skal levere sine ydelser i den kvalitet, som er aftalt", skriver ministeren.

SFI anklager Folkeskolen for fordrejning

Ministeren fortsætter:

"At SFI udfører sin forskning uafhængigt og skal værne om videnskabsetikken er lovbestemt. I forbindelse med offentliggørelser gennemfører SFI en kvalitetssikring, der for rapporter eller tilsvarende også indebærer en ekstern faglig vurdering, hvor mindst en ekstern lektør med sagkundskab på det pågældende område gennemlæser, kommenterer og vurderer rapporten", skriver ministeren, der i øvrigt forklarer, at SFI's rapport har været igennem en intern og ekstern godkendelsesproces før offentliggørelse.

Professor: SFI-direktør fejlfortolker SFI-notat

"Dertil kommer, at SFI har en intern godkendelsesproces. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling foretager derudover en kvalitetssikring af de notater og rapporter, der offentliggøres. Den indbefatter blandt andet, at referencegruppen for Ressourcecenter for Folkeskolen, hvor folkeskolens væsentligste parter (KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen, Skole og Forældre og Danske Skoleelever) er repræsenteret, har mulighed for at kommentere på notater og rapporter fra følgeforskningsprogrammet som led i kvalitetssikringen og inden offentliggørelsen".

Da elevernes oplevelse af skoledagens længde blev mørklagt

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ellen Trane Nørby bakker op om Agi Csonka og SFI

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS