Elevstol og politikerstol

'Skoler er ikke en udgift - det er en investering'. Sådan lød et af budskaberne i onsdags på Rådhuspladsen. Ti elever fra Københavns FællesElevRåd (KFE) startede klokken syv om morgenen med at dele flyers ud til forbipasserende. Anledningen var starten på budgetforhandlingerne i Københavns Kommune. KFE er utilfreds med den manglende vedligeholdelse af skolerne og de gamle undervisningmaterialer. De havde medbragt to stole for at vise deres utilfredshed. En gammel, slidt og hård, brun træstol og en ny og sortpolstret stol. Sidstnævnte lånt af skoleborgmester Per Bregengaard (Enhedslisten).