Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Elevprotest mod lærerfyringer i Vejle

Når lærerne torsdag morgen møder ind på Bredagerskolen i Vejle, sker det med bevidstheden om, at tolv af dem bliver varslet fyret i løbet af dagen. Det sker også til synet og lyden af elever, der klapper dem ind på skolen for at vise deres sympati.

Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
3 kommentarer
4. marts 2010, kl. 08:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

"Vi er utilfredse med de lærerfyringer, der skal foregå i Vejle Kommune og i særdeleshed de tolv på Bredagerskolen. Derfor har jeg taget initiativ til, at vi elever laver en protestaktion", siger initiativtager Mads Ærø fra 9. klasse på skolen til folkeskolen.dk.

Se hvordan de enkelte skoler rammes påvejleamtsfolkeblad.dk

Han uddyber:

"Når lærerne kommer ved ottetiden, vil vi klappe dem ind på skolen for at vise vores medfølelse. Derefter vil vi strejke, altså nægte at gå ind til timerne".

Elever: "Vi er her også"

Besparelserne på skoleområdet i Vejle ventes at koste op mod 60 af kommunens 1200 lærere jobbet. Mads Ærø ønsker med aktionen ud over at vise støtte til skolens lærere også at gøre opmærksom på, hvem de omfattende besparelser i sidste ende går ud over. Eleverne.

"Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi også er her. Vi ved godt, at vi ikke kan undgå lærerfyringerne, men vi mener, at det her kommer til at gå ud over vores fremtid, og derfor bør vi også høres", siger han.

Som elev i 9. klasse når Mads Ærø ikke selv at mærke meget til forringelserne, men han er bekymret på de yngre elevers vegne.

"Det kommer til at forringe niveauet i både det faglige og sociale arbejde. Man kunne forestille sig, at der kommer flere i klasserne, hvilket vil sige, at læreren får mindre tid til den enkelte elev", siger han.

"Regeringen siger, at de vil have en bedre folkeskole, og nu bliver der så fyret en masse lærere. Det virker meget selvmodsigende".

Der er - endnu - 68 lærere på Bredagerskolen.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Elevprotest mod lærerfyringer i Vejle

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS