"Vi er enige i, at eleverne får mere ud af evalueringen af deres faglige udvikling, hvis den er skriftlig. Det hænger også fint sammen med, at lærerne skal lave skriftlige årsplaner. Men elevplanerne skal laves på et ordentligt grundlag", siger cand. pæd. psych. Per Kjeldsen, der leder Sophia.
Tænketanken for pædagogik og dannelse begyndte at analysere elevplanerne i november. Selv om arbejdet ikke er helt færdigt, reagerer Sophia nu med et forslag om at sætte processen i bero og i stedet bruge næste skoleår til at udvikle relevante elevplaner.
Tænketanken hæfter sig blandt andet ved, at formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning. Men Sophias analyser viser, at skolerne overvejende bruger dem til at orientere forældrene.
"En grundig vejledning til bekendtgørelsen kunne rette op på misforholdet ved at pege på, at en elevplan primært skal bruges til at kvalificere den samlede didaktiske proces og sekundært til forældresamarbejdet. Det ville også signalere respekt for lærernes hidtidige arbejde med evaluering som grundlag for at justere undervisningen af den enkelte elev", skriver Sophia til undervisningsminister Bertel Haarder (V).
Sophia finder det også uheldigt, at elevens adfærd i undervisningen kun "kan" og ikke "skal" inddrages i elevplanen, da adfærden ikke kan adskilles fra undervisningen, når det angår effekten på læringen.
Sophia bemærker også, at der er et ensidigt fokus på fagligheden og ikke på folkeskolelovens øvrige formål om, at eleven blandt andet får tillid til egne muligheder og bliver forberedt til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Det har betydet, at de elektroniske værktøjer, der meget hurtigt er kommet på markedet, også ensidigt lægger op til faglige beskrivelser - endda med et tilsvarende ensidigt fokus på at anvende elevplanen i skolehjemsamarbejdet, som ellers er et sekundært mål med elevplanerne, skriver Sophia efter at have analyseret en del af værktøjerne.
Forældre med forskellige forudsætninger
Tænketanken efterlyser en formulering af, hvordan skolen skal forholde sig til forskelle imellem resultater i nationale test og de test og prøver, lærerne selv foretager. Formuleringen skal give skolen mulighed for at beskrive over for forældrene, hvorfor der kan være forskel i resultaterne.
Det er i det hele taget problematisk, at forældre har vidt forskellige forudsætninger for at læse og reagere på indholdet af elevplanerne i den tid, der går, fra de modtager planen, til de skal til samtale om den.
"Det gælder specielt i de tilfælde, hvor elevplanen beskriver manglende faglig progression, problematiske forhold i elevens socio-emotionelle situation eller inddrager tilsvarende problematikker i de hjemlige forhold, som har indflydelse på elevens læring. Forældrenes læse- og danskkundskaber er, både praktisk og etisk vurderet, væsentlige at tage hensyn til", skriver Sophia.
Tænketanken kender tilfælde, hvor lærere er blevet tvunget til at fremsende den skriftlige elevplan til forældrene før forældresamtalen, selv om læreren mener, det er professionelt forkert.
Igen mangler en vejledning om, at det enkelte lærerteam selv forvalter udleveringen ud fra en professionelt begrundet differentiering, mener Sophia.
Tænketankens anbefalinger
Tænketanken tilskriver manglerne det hastværk, bekendtgørelsen er blevet til under, og anbefaler blandt andet:
- At bekendtgørelsen sættes midlertidigt i bero, mens ministeriet i samarbejde med KL, DLF, Børne- og Kulturchefforeningen og skolelederforeningerne drøfter, hvordan man kan justere materialet og processen.
- At man i den forbindelse også udsætter den kommende bekendtgørelse om kvalitetsrapportering, så den først træder i kraft i august 2009.
- At man for skoleåret 2007/08 iværksætter et egentligt udviklingsarbejde på udvalgte skoler for i praksis at afklare de problemstillinger, Sophia peger på.
Elevplaner kritiseres for at være fuld af mangler
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.