Undervisningsministeriet har ikke lyttet til lærernes, skolelederens og skoledirektørernes ønsker om at udsætte indførslen af elevplaner.
"Reglerne skal forstås sådan, at skoler og kommuner, der ikke allerede er godt igang hermed, skal påbegynde arbejdet med elevplaner i det kommende skoleår, dvs. skoleåret 2006-2007", står der i følgebrevet til bekendtgørelsen.
I brevet er ministeriet opmærksom på, at der vil være en indkøringsfase for elevplanerne, men kravet er, at alle forældre til skolebørn i slutningen af næste skoleår mindst én gang har fået udleveret en elevplan, og at alle fag skal indgå i elevplanen.
Det er op til den enkelte kommune eller skole, hvornår elevplanerne skal udleveres. Det er også her, man skal fastsætte retningslinjerne for udformningen af elevplaner og for, hvordan man skal arbejde med elevplaner på den enkelte skole.
Efter skolernes sommerferie vil man via et link på Undervisningsministeriets hjemmeside kunne finde yderligere informationer om elevplanerne.
Elevplaner er en realitet efter sommerferien
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.