Elevplan skabte panik

Et eksempel på en elevplan, som Undervisningsministeriet har lagt ud på sin hjemmeside til inspiration, har skabt furore i lærerkredse. Eksemplet har nemlig en voldsom detaljeringsgrad. Alene hovedpunkterne beløber sig til omkring 50, som læreren skal sidde og udfylde om hver enkelt elev.

Der skal gives en kort generel beskrivelse af klassen og eleven, derpå skal hans »sociale funktioner« og »personlige karakteristika« beskrives, herunder kompetencer, potentialer, individuelle mål, og en pædagogisk handleplan skal udfærdiges. Desuden skal supplerende bemærkninger om elevens fritidsaktiviteter med mere anføres, og en samlet vurdering af udvikling siden sidste elevplan skal gives. Forældrenes og elevens bemærkninger skal også skrives ind i planen.

Derudover er der selvfølgelig fagene, eksempelvis dansk, det vil sige »mundtlig fremstilling, læsning, skriftlig fremstilling, koncentrationsevne, udholdenhed og så videre. Eventuelt integration«. Elevens kompetencer, potentiale og individuelle mål skal beskrives, og en pædagogisk handleplan skal skrives ned. Desuden skal det faglige niveau »ifølge standardiserede prøver« anføres.

Lærere, der har været inde på ministeriets hjemmeside og læse denne opskrift på en elevplan, har tabt pusten.

Fortørnet tillidsrepræsentant

Modellen stammer fra Vester Mariendal Skole i Aalborg. Eller mere præcis fra paragraf 20.2-undervisningen i skolens centerklasse. Derfra har den bredt sig til resten af skolen, men vel at bemærke i forskellige reducerede former. I en normalklasse med 24 elever er den fulde model alt for omfattende, siger skolens tillidsrepræsentant, Mogens Randrup.

»Jeg er fortørnet over, at ministeriet har lagt modellen ud på sin hjemmeside. Når de vil vise et eksempel, så er det vel, fordi de vil gøre lærerne trygge og give dem ro i sjælen. Hvorfor vælger de så et så omfattende eksempel, der vil koste uanede resurser at bruge«, tilføjer han.

Ministeriet erstattede så i løbet af sidste uge skabelonen med to autentiske elevplaner fra Vester Mariendal Skoles 3.a og 3.b (der naturligvis er anonymiserede). Og der er akkurat tale om en kortere udgave af den oprindelige 20.2-model.

Det er anden gang, Katrin Lass, der er koordinerende klasselærer på 3. klassetrin, bruger modellen. Personligt ville hun foretrække de målcirkler, hun har brugt før.

»De hang på væggen, så elev og lærer hele tiden kunne se, hvor eleven var, og arbejde ud fra det«, siger hun.

»Det nye system er mere henvendt til forældrene, så man har ryggen fri. Eleven forsvinder lidt. Risikoen er, at det er en plan, der ryger ned i en skuffe og bliver liggende til næste skole-hjem-samtale«.

Jura om elevplaner

I folkeskolelovens paragraf 13 indsættes: »Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevplanen«.

I bemærkningerne til denne nydannelse står der blandt andet:

»Ifølge lovforslaget bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte regler om elevplanen. Reglerne herom vil blive udmøntet således, at elevplanen skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering samt angive den besluttede opfølgning på den løbende evaluering. Elevplanen vil således bygge på de oplysninger, læreren allerede i dag er forpligtet til at tilvejebringe som led i evalueringen. Det gælder for eksempel lærerens iagttagelser, notater om resultater af test og notater i øvrigt om elevens udbytte med videre. Evalueringen omfatter allerede i dag alle aspekter af undervisningen, herunder andre aspekter end det faglige, men i elevplanen bliver der alene krav om at notere oplysninger af betydning for lærerens, elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen. Elevplanen skal udleveres til forældrene«.