Elevers modersmål er en resurse i flere fag

I mit samarbejde med en skole på Lolland er det blevet tydeligt for mig, hvor stor betydning lærerens syn på de tosprogede elever er, siger Dina Møller Nielsen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Vordingborg under Professionshøjskolen Sjælland.

Når en længdeundersøgelse viser, at tosprogede elever, der begynder direkte i normalundervisning uden nogen form for støtte på deres modersmål, scorer lavest både i læsning og matematik, er de tankevækkende, at det er den form, der praktiseres i Danmark, skriver hun.

Lærerens måde at tænke på

"Hvordan kan jeg som lærer forstå en dansk folkeskoles afdækning og udvikling af undervisningen af tosprogede elever, og hvorledes kan undervisningsmetoder anvendes i en perspektivering af praksis i hhv. Canada, USA og Sverige? "

Empirien er indsamlet i en 7. klasse på en lollandsk skole. Klassen har 24 elever, hvoraf fem drenge er tosprogede. Tre af dem er født i Danmark og har forældre fra Kosovo, hjemme taler de serbisk eller kroatisk. Den fjerde er født i Danmark og har tyrkisk som modersmål. Den sidste er fra Polen og har boet i Danmark i halvandet år. Dina Nielsen har observeret i klassen fire gange. "Jeg gør mig derfor ingen forestillinger om, at det jeg fandt i min undersøgelse er gældende for alle lærere, der underviser tosprogede børn i den danske folkeskole. Derimod forestiller jeg mig, at mine undersøgelser kan vise noget om den konkrete lærers måde at tænke og bedrive undervisning på," skriver hun

Læreren havde efterlyst samarbejde

Klassens lærer havde selv efterlyst samarbejde med en bachelorstuderende om undervisning af tosprogede elever, da hun ikke selv havde erfaring inden for området og ikke havde forudsætninger for at hjælpe disse elever. "Uden et sådant kendskab og hensyn til hendes tosprogede elevers særlige læringsforudsætninger, kan det være vanskeligt at bringe disse elever op på niveau med resten af klassen, hvilket derfor kan få store konsekvenser for deres videre færden i uddannelsessystemet," skriver Dina Nielsen, som i sine litteraturstudier har erfaret, at "det er åbenlyst", at denne lærer ikke er alene om at mangle forudsætninger.

Jeg tror mest, at…

Af interview med læreren fremstår det tydeligt, at læreren ikke mener, at det er hendes ansvar, at lære de tosprogede elever dansk. "Jeg tror måske mest, at de tilegner sig det danske sprog uden for timerne via det sociale," siger læreren, som end ikke ved, hvilke lande de tosprogede elever kommer fra og inddrager deres modersmål i undervisningen; det, som læringsforskeren Knud Illeris kalder drivkraft i undervisningen, refererer Dina Nielsen. "Læreren er derimod opmærksom på Knud Illeris' samspilsdimension som en vigtig forudsætning for læring: "Det er i hvert fald vigtigt, at det ikke er mig der står og snakker hele tiden. Så falder de tosprogede elever fra. Jeg synes det virker bedst at lade dem arbejde i grupper, som jeg vælger. Sådan lidt CL-agtigt, så der også er en faglig stærk i gruppen." Læreren medtænker desuden, at strukturerne kan medvirke til et bedre samspil i de enkelte grupper. "

Nej, jeg synes ikke…

Lærerne har svært ved at se, at fire af fem af de tosprogede elever skulle have særlige læringsforudsætninger: "Nej, jeg synes ikke der er nogen faglig forskel hos de fire drenge. De kan det samme som de danske elever." Det gør det svært at se meningen med at inddrage elevernes sproglige og kulturelle kompetencer, for hvorfor gøre det hvis antagelsen er, at de fire elever har samme læringsforudsætninger som resten af klassen, refererer Dina Nielsen. Senere i interviewet kommer det dog frem, at læreren alligevel er lidt usikker på, om drengene forstår, hvad hun siger: "Det er også en udfordring med grammatikken og også at vide, om de har forstået det, der bliver sagt."

Begrænset viden om intersproganalyse

Da det allerede i første samtale med klassen dansklærer stod klart, "at hun havde en begrænset viden om intersproganalyser og hvordan de foretages," brugte Dina Nielsen elevtekster til at analysere og vurdere to elevers intersprog og "at eksemplificere intersproganalysens mange facetter og muligheder" for læreren. Analyserne af elevteksterne bruges i bachelorprojektet.

Elevernes modersmål bør inddrages

I projektet sammenlignes organiseringen af undervisningen af tosprogede i Danmark med henholdsvis Canada, USA og Sverige med afsæt det såkaldte St. Lambert-eksperimentet i Canada og en længdeundersøgelse fra USA. Om sammenligningen skriver Dina Nielsen blandt andet: "… at noget af det vigtigste, som vi i Danmark kan tage ved lære af, er, at inddragelse af modersmål i undervisningen ikke kun styrker elevernes modersmål, men også at tilegnelsen af andetsproget bliver markant bedre. Derudover har inddragelsen af modersmål også andre fordele, som fx at selve holdningen til og respekten for de tosprogede elever og deres sprog bliver forbedret."

Ud fra undersøgelserne fra de tre lande konkluderer Dina Nielsen, at det i Danmark er nødvendigt med et opgør med den kompensatoriske tankegang, hvis man skal gøre sig "forhåbninger om at forbedre tosprogede elevers skolegang, afgangseksamen og mulighed for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, da alt peger på, at både første- og andetsproget skal inddrages i undervisningen for at kunne udligne det store skel mellem tosprogede elever og danske elever i folkeskolen."

Lærerens viden og indsats - og elevernes modersmål

"I mit samarbejde med en skole på Lolland har jeg været ude at opleve, observere og indsamle viden om, hvordan undervisningen foregår i praksis samt hvilke problematikker der kan være i den forbindelse. Via dette samarbejde samt inddragelse af relevant teori blev det tydeliggjort, hvor stor betydning lærerens syn på de tosprogede elever har," skriver Dina Møller Nielsen.

Når en længdeundersøgelse viser, at tosprogede elever, der begynder direkte i normalundervisning uden nogen form for støtte på deres modersmål, scorer lavest både i læsning og matematik, er de tankevækkende, at det netop er den form, der praktiseres i Danmark, siger Dina Nielsen. "Sammenligningen med Sverige viser, at det giver positive udslag at inddrage og bevare de tosprogede elevers kultur og sprog." Inddragelse af modersmålet i undervisningen gavner flere fag og ikke kun sprogfagene. "Set ud fra 95-procent-målsætningen i Danmark, burde man derfor overveje at medtænke, optimere og omstrukturere modersmålsundervisning og generel undervisning af tosprogede elever i folkeskolen for at kunne imødekomme egne forventninger inden2015."

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "Dansk som andetsprog"