Elevers kritik af læseprøven skydes ned fra en kant

Frustrerede elever har henvendt sig til Danske Skoleelever med klager over for kort tidsfrist, manglende forberedelse på prøveformen og et alt for højt niveau, og der er blevet oprettet en protestgruppe på Facebook med foreløbig 5.000 medlemmer.

"Jeg kan godt forstå, at elever bliver frustrerede, når de ikke når hele prøven. Især hvis de ikke er blevet forberedt på, at det ikke er meningen, de skal nå det hele. Men det overrasker mig, at de klager over tidsrammen. Den burde de kende til. Det er jo ikke første gang, prøven bliver afholdt", siger Mette Teglers, formand for Dansklærerforeningens folkeskoleafdeling.

Afslutningen kan virke brutal

Opgavekommissionens formand, Søren Aksel Sørensen, medgiver, at det kan virke brutalt, at der bliver lukket ned for prøven efter 30 minutter.

"Hvis eleverne oplever, at opgaven bliver flået ud af hænderne på dem, har lærerne ikke været gode nok til at forberede dem på, hvad der kommer til at ske til prøven", siger han.

Mette Teglers er ærgerlig over, at eleverne ikke har følt sig forberedt på, hvad der ventede dem.

"Det er synd for dem, men det er umuligt at sige, om det skyldes, at de rent faktisk ikke er blevet forberedt, eller om de ikke har hørt ordentligt efter", siger hun.

Ingen grund til brok

I Skolestyrelsen mener man ikke, prøven burde give anledning til brok.

"Vi skal teste sikkerhed og hastighed, og konceptet for prøven er det samme som i de to foregående år. Omfanget er det samme, antallet af ord er det samme, og der er stigende progression i lix-tallet. Der er tekster på 4.-5. klasses niveau og tekster med et lixtal på 40 til 45. Det skal elever i 9. klasse kunne klare", siger Søren Aksel Sørensen.

Fremgangsmåden giver de usikre læsere en chance i begyndelsen af prøven, men de sikre og hurtige kan demonstrere deres kunnen til sidst.

"Det må siges at være fair", siger opgavekommissionens formand.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) understreger, at prøven skulle være så hård, at mange måtte aflevere halvt fyldte besvarelser.

"Sådan skal det være. Der skal være nogle rigtig svære opgaver, som så at sige ingen skal kunne klare. På den måde er det svært for både dem, der ligger i toppen, og dem, der ligger i den nederste halvdel", siger Bertel Haarder til DR og tilføjer, at det er slut med, at en fjerdedel af eleverne rejser sig op før tid og er færdige med alle opgaverne.

Systemet har indlagt en sikkerhedsventil

Også de to foregående år har Skolestyrelsen fået henvendelser om, at prøven i læsning skulle være for svær. Men karaktererne viser, at eleverne klarede sig som forventet.

Skulle eleverne imidlertid få ret i, at niveauet i dette års læseprøve var for højt, er der indlagt en sikkerhedsventil. I næste uge mødes opgavekommissionen med beskikkede censorer, som ud fra bedømmelsen af 2.000 besvarelser kan give en pejling på karaktererne. Hvis niveauet ligger for lavt, justeres pointgivningen til.

"Vi er ikke ude på at slagte nogen, så selvfølgelig ser vi på, om opgaven var for svær. Men umiddelbart tror jeg det ikke. Jeg har netop rettet besvarelserne fra en ganske almindelig klasse i Holstebro, og her havde 11 ud af 17 elever nået det hele. Det er ikke alarmerende", siger Søren Aksel Sørensen.

Det er ikke tilfældigt, at mange elever synes, prøven er svær, mener han.

"Begynderundervisningen kører rigtig godt, og det samme gør læsningen i 3. og 4. klasse. Men så sander det til, fordi eleverne holder op med at læse i deres fritid. Det må lærerne forholde sig til ved at opstille nye mål for læsning i elevplanerne", siger Søren Aksel Sørensen.