Adjunkt på Københavns Professionshøjskole Anne Suhr har indstillet Christina Folkmanns projekt til en pris for hendes diplomprojekt med begrundelsen:
"Christina Folkmanns afgangsprojekt udfolder et centralt, men paradoksalt underbelyst perspektiv på den aktuelle politiske og faglige debat om skærm- og mobilpolitikker i skolen – nemlig børnenes egne perspektiver på tematikken. Projektet formår at løfte tematikken og skabe et nyt væsentligt perspektiv i den verserende debat om børn og skærme. Med sin høje aktualitet og fokus på politisk bevågenhed inddrager Christina Folkmann børnenes egne erfaringer og udforsker de dilemmaer og udfordringer, de møder. Projektet byder på en nuanceret diskussion af børneperspektiv og børnesyn, identitet, selvopfattelse og adgang til fællesskaber, samt hvad mobilfri skole kræver af det pædagogiske personale. Gennem en grundig empirisk undersøgelse og nuanceret formidling løfter afgangsprojektet en vigtig og relevant pædagogisk tematik, der indiskutabelt bidrager med væsentlig ny viden til den aktuelle samfundsdebat. Christina Folkmanns arbejde er både praksis- og professionsrettet, hvilket yderligere understøtter dets relevans og anvendelighed i det pædagogiske felt. Dette gør projektet yderst værdigt til en pris for årets bedste afgangsprojekt."
I projektet undersøges der hvilken betydning processen har omkring overgangen til mobilfri skole for børn – og hvordan børneperspektivet kan informere og kvalificere det pædagogiske arbejde med denne proces?
Hent projektet her:
Mobilpolitik og børneperspektiver
Elevernes syn på en skole uden mobiler
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.