Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Elevernes parlament vedtog ni nye lovforslag

Der var for en sjælden gangs skyld fyldt på alle pladser i folketingssalen i går. Debatten var livlig og engageret fra begge sider af salen. Og så på en mandag. Medlemmerne af Ungdomsparlamentet har nemlig kun én valgperiode på én dag.

Tonny Hansen
Start debatten
12. april 2005, kl. 10:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Når eleverne bliver trætte og uoplagte i løbet af dagen, er det statens elever, der bliver dummere af det. Derfor må staten være interesseret i at afsætte penge til skolemad", var begrundelsen fra uddannelsesudvalgets ordfører, Thomas Pedersen fra Englystskolen i Børkop, da han mandag eftermiddag fremsatte UP-lovforslag nr. L 54.

Ligesom sine 178 midlertidige folketingskolleger havde han fået mulighed for at fremsætte sin klasses lovforslag, som gjaldt obligatorisk skolemad til alle elever.

Til årets Ungdomsparlament har 348 deltagende klasser landet over indsendt 1.503 lovforslag. Folketinget har blandt dem udvalgt 59, og klasserne bag de udvalgte forslag har så udpeget hver tre repræsenter til at forsøge at få forslaget gennem den benhårde prioriteringsproces i Ungdomsparlamentets 12 udvalg.

Forslaget om skolemad medførte nærmest stormløb mod talerstolen, ligesom det var tilfældet med de øvrige lovforslag om store emner som nedsættelse af råd til forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn, aktiv dødshjælp, rygeforbud på offentlige områder, samt et forslag om fristeder til graffiti.

Indlæggene var præget af stor viden og en hel del realitetssans hos de unge parlamentarikere, og ikke alt blev taget for gode varer: af de tolv forslag, der havde været til udvalgsbehandling, var der kun ni, som Folketingets formand, Kristian Mejdahl, efter forhandlingerne kunne overrække statsminister Anders Fogh Rasmussen som vedtagne af Ungdomsparlamentet.

Traditionen med den årlige Ungdomsparlamentsdag som kulmination på skolernes arbejde med undervisning i lovgivningsprocessen blev indført i forbindelse med fejringen af grundlovens 150 års jubilæum i 1999.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Elevernes parlament vedtog ni nye lovforslag

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS