Lektor på læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole Katrine Vinther Scheibel har indstillet Mads-Rumle Holmboe Nielsen til Lærerprofession.dk for hans bachelorprojekt med begrundelsen:
"Mads-Rumle Holmboe Schmidt har et BA-projekt der opfylder alle de akademiske, de lærerfaglige og de samfundsfaglige krav til en helstøbt og væsentlig opgave på læreruddannelsen. Projektet er velskrevet og dermed også velformidlet. Den faglige indsigt er ekstraordinær og træder tydeligt frem i opgaven - og til den mundtlige eksamen.
Det opmærksomhedsøkonomiske perspektiv er relevant lige nu, fordi diskussionen om brug af skærme - også i folkeskolen - både er væsentlig og aktuel. Og ved at læse Mads-Rumles projekt, så er læseren bedre klædt på til at se udfordringer og muligheder. Mads-Rumle inddrager væsentlig teori om emnet, præsenteret og velargumenteret udvalgt. Analysedelen er tilsvarende velovervejet og stringent opdelt, så pointerne træder tydeligt frem. Også til den mundtlige del af opgaven var der stor kvalitet og det var en faglig toppræstation, der ville have udløst en samlet vurdering på 13, hvis det havde været muligt."
Projektet kan hentes her:
Det opmærksomhedsøkonomiske perspektiv i folkeskolen
Elevernes digitale dannelse skal styrkes
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.