Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Eleverne tager skraldet

Lise Egholm
Start debatten
7. september 2010, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Velfærdssamfundet er under pres. Vi har åbenbart levet i sus og dus, og de offentlige udgifter er eskaleret, så nu skal der spares. Det kan komme til at betyde noget for vores holdning til, hvad det offentlige kan yde, og hvad den enkelte borger kan bidrage med.

Folkeskolen nr. 20 2010

Vi har vænnet os til et samfund, hvor vi heldigvis får rigtig meget, men er måske blevet vænnet af med selv at skulle række samfundet en hånd.

Frivilligorganisationerne oplever en stor vilje til at yde en indsats på rigtig mange områder, viser en undersøgelse. Også i skolerne bør vi give plads til et engagement i lokalsamfundet og dermed medvirke til, at eleverne opdrages til at tage ansvar.

På vores skole havde en mor det dårligt med, at det flød med skrald og pizzabakker, øldåser og andet i gaderne. Hun spurgte, om det ikke var en opgave for eleverne at rydde lidt op i gaderne omkring skolen?

Vi havde en debat om det på lærerværelset, med elevrådet og i skolebestyrelsen, og så var vi klar. En ny tradition var født: Store Skraldedag! Vi har nu i to år en dag i juni måned samlet skrald i gaderne, og det har været en rigtig god oplevelse for os alle og især for eleverne. Vi begynder dagen med en skraldesang, og derefter uddeles handsker, og alle går i gang i højt humør. De små ordner fortovene lige rundt om skolen, og de ældste går i gang i de fjerneste gader. En stor skraldevogn holder i skolegården klar til alle de sorte sække.

I år samlede vi 600 kilo skrald på to timer. Især de mindre er meget forargede over alt det, som bliver smidt på gaderne. Det betyder forhåbentlig, at de selv bliver bedre til at smide deres eget affald i de opsatte skraldespande. Vi havde adskillige ældre damer, der kom hen til skolen for at rose børnenes indsats. Dejligt!

Forslaget er enkelt og nemt at udføre, men det rummer noget vigtigt, nemlig en opfordring til at få elevernes øjne åbnet for, at en frivillig indsats for fællesskabet giver glæde både for én selv og for andre. Eksemplet er hermed givet videre!

Vi skal uddanne vores elever til et aktivt medborgerskab.

At være en aktiv del af sit lokalområde er identitetsskabende. Det betyder et større tilhørsforhold og dermed forhåbentlig, at man færdes mere ansvarligt og møder andre folk i området på en åben og positiv måde.

»At være en aktiv del af sit lokalområde er identitetsskabende. Det betyder et større tilhørsforhold og dermed forhåbentlig, at man færdes mere ansvarligt og møder andre folk i området på en åben og positiv måde«.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Eleverne tager skraldet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS