Århundredets største årgange skal forsørges af århundredets mindste årgange, og Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence. Professor i nationaløkonomi og overvismand Torben M. Andersen skal forholde sig til, hvordan man i den sammenhæng bedst bruger pengene, og afdelingschef Agnete Gersing, Finansministeriet, indleder en debatcafe om, hvorfor udgifterne til verdens dyreste folkeskole bliver ved med at stige.
Men skolerigsdagen tager ikke kun udgangspunkt i økonomi. En gruppe børn og voksne skal diskutere Drømmeskolen, og formændene for de to danske elevorganisationer sætter dagsordenen for en af debatcafeerne. Biskop Keld Holm, Århus, vil tale om mangfoldighed, tolerance og rummelighed, og lektor i filosofi Jørgen Husted vil tale om skolens ansvar for opdragelse. I den danske folkeskolelov og de dertilhørende vejledninger og cirkulærer står ikke et ord om opdragelse. De går som katten om den varme grød og taler om socialisering. Men skolen har et opdragelsesansvar, som forældrene delegerer til lærerne ved at sende deres børn i skole, mener Jørgen Husted.
KLs årlige Skolerigsdag finder sted i Aalborg den 27.-28. februar 2003.
Eleverne kommer til orde på skolerigsdagen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.