Elever på venteliste i månedsvis

Op til halvandet år har 35 elever i Holbæk været på venteliste til et tilbud uden for folkeskolen. De har overstået processen med først udvidet forældresamarbejde, lærerens beskrivelse til resursecenteret/PPR, flere test, udviklingsmøder og inddragelse af forskellige eksperter og konklusionen er blevet, at de ikke kan rummes i den almindelige skoleklasse. Selv om der er gået mellem tre måneder og halvandet år, siden beslutningen om andet skoletilbud blev truffet, har der endnu ikke været resurser til at hjælpe dem videre, så de er stadig i klassen.

Det frustrerer naturligvis både dem, deres forældre, klassekammeraterne og deres forældre, skolens ledelse og ikke mindst de lærere, som hver dag skal få undervisningen til at fungere, fortæller kredsformand Bjørn Hansen, Holbæk Lærerkreds.

"Lærerne skriger på flere hænder, så de i det mindste er to i klassen ad gangen. Det stresser dem enormt, at de konstant er i konflikt med, hvordan de skal klare dagligdagen. Hvis de tager sig af de to elever, der forstyrrer undervisningen, lader de resten af klassen i stikken, og vælger de at forsøge at undervise de andre, ødelægger de to undervisningsmiljøet for resten," siger Bjørn Hansen.

Kærlig hilsen de rummelige

Holbæk Lærerkreds har gennemført undersøgelsen 'Kærlig hilsen de meget rummelige lærere' blandt tillidsrepræsentanterne på Holbæk kommunes 21 folkeskoler for at råbe politikerne op.

Den viser, at det frustrerer lærerne, at de ikke bliver tilstrækkeligt inddraget og informeret i processen, når de har indledt en bekymringssag, de savner uddannelse i at arbejde med elever med særlige behov ud over normalområdet og der er for meget ventetid undervejs.

Mange henvendelser fra lærere

Undersøgelsen blev sat i gang på baggrund af mange henvendelser fra lærere om problemer med rummeligheden, men alligevel overrasker resultaterne kredsformanden.

"Det kom alligevel bag på os, at det er så slemt, at 11 procent af eleverne i kommunen belaster lærernes psykiske arbejdsmiljø så voldsomt," tilføjer Bjørn Hansen, der håber, at undersøgelsen kan få indflydelse på de politiske forhandlinger om næste års kommunale budget.

"Det drejer sig naturligvis om at få flere resurser til området, men de nuværende resurser skal også bruges bedre," mener Bjørn Hansen.