Elever med læseproblemer kan hjælpes tidligt

Yderligere specialundervisning kan undgås Omkring 25 procent af eleverne i første klasse får ikke nok ud af klassens almindelige undervisning i læsning. Disse elever er ikke egentlige specialundervisningselever, men kan hjælpes med en tidlig indsats og en undervisningsform, Reading Recovery, der er tilrettelagt specielt til den enkelte elev. Cirka 70 procent af de elevgrupper i Danmark, der har afprøvet programmet, bringes op på klassens gennemsnitlige niveau. Resultaterne skulle være langtidsholdbare. I New Zealand og USA, hvor programmet anvendes, kan 80-90 procent af ele­ver­ne følge klassen efter at have deltaget i programmet. Behovet for special­under­visning er reduceret til henholdsvis to og seks procent.

I bogen »En ekstra chance« beskrives Reading Recovery. Mary Clay fra New Zealand har udviklet programmet. Undervisningen følges i forskningscentre, lærerne er specialuddannede, og en tutor følger og vejleder den enkelte Read­ing Recovery-lærer. I Danmark er en lille gruppe lærere blevet uddannet i Århus og København. Erik Håkonsson har undervist de danske lærere bistået af en lærer fra forsknings­centret i London. De danske lærere har deltaget i to pilotprojekter, der havde elever fra midt i første klasse og fra starten af anden klasse. Det er vigtigt, at der sættes tidligt ind, så barnets nederlagsfølelse ikke bliver massiv. I de engelsktalende lande starter læseindlæringen allerede i femårsalderen, så Reading Re­covery-­programmerne starter langt tidligere der. Eleverne undervises igennem 80 og 100 lektioner a en halv time dagligt. I Danmark lykkedes det ikke at komme op på så højt et lektionstal selv med den bedste vil­je fra alle involverede inklusive skoleledelsen. Udflugter, fea­ture­uger og tværfaglige arrangementer greb ind i undervisningen. De danske forløb spændte fra 25 til 64 lektioner. Undervisningen organiseres som en meget koncentreret eneundervisning. Den tager udgangs­punkt i de færdig­heder, den enkelte elev besidder. Læreren registrerer i hver eneste lektion elevens ar­bejde og strategier. Efter forløbet følger læreren i en periode eleven i klassens timer. I bogen følger vi Amalie igennem et helt undervisnings­forløb, hvor ind­­holdet i udvalgte lektioner bliver beskrevet nøje. Der arbejdes med både læsning og skrivning.

Læsningen foregår i lette bøger. Eleverne skal kunne læse 90 til 95 procent af ordene i de tekster, der trænes på. Undervisningen finder sted i »elevens nærmeste udviklingszone« med Vygoskys terminologi. Tilstrækkelige mængder af let og spændende undervisningsmateriale er en forudsætning for undervisningen. En engelsk Reading Recovery-lærer råder over 400 titler af varierende sværhedsgrad til undervisningsforløb for fire elever. For de danske lærere var det et stort problem at finde et nødvendigt stort antal lette bøger til at gennemføre programmet. Det problem er nu ved at blive afhjulpet, idet flere forlag er gået i gang med materialeudvikling. Alinea har netop udgivet 80 meget lette bøger, Kiwi-bøgerne, beregnet til arbejdet med Reading Recovery. Bøgerne er illustrerede, i farver og indeholder sammenhængende fortællinger. De er alle vurderet efter sværhedsgrad efter tre forskellige kriterier: et »lettal«, et lixtal og et specielt Reading Recovery-tal, hvor både billedstøtte, antallet af sider og ord, lange ord og sætninger, syntaks, grammatik og fortællingens indhold vurderes. I »En ekstra chance« gør Erik Håkonsson rede for vurderingsmåderne, og hvordan der arbejdes med dem. Her er »guided læsning« med læseforberedende aktiviteter et nøgleord.

Erik Håkonsson og Mary Clay lægger vægt på meningssøgen og helheder. Mange strategier an­vendes, heriblandt hypotesetestning. Arbejdet med det fonologiske sker i forbindelse med under­visning i læsning og skrivning. Man kan tale om et afbalanceret læsesyn. Personligt ville jeg nok vægte arbejdet med fonologien endnu højere. De læseforskningsfløje, der vægter arbejdet med fonologien højt, går jo også ind for tekster med mening og sammenhæng. De to læse­syn nærmer sig hinanden, men der er forskel på vægtningen af de enkelte strategier i undervis­nings­for­løbene. Resultaterne fra Reading Recoveryprogrammerne gør indtryk. Givet er det, at en halv times daglig eneundervisning i en længere periode med et meget struktureret indhold giver bonus. I bogen beskrives vanske­lig­hederne ved at overføre disse programmer, der er udviklet og tilpasset skolestrukturerne i den engelsktalende del af verden, til danske forhold.

Man kan hente viden og inspiration i Erik Håkonssons bog både til arbejdet med Reading Recovery og til den almindelige specialundervisning. De elever, der kører skævt i deres første møde med læsningen, fortjener i hvert fald en ekstra chance.