Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Elever med indlæringsvanskeligheder kan være påvirket af morfin

I mange år var ernæringskonsulent Elizabeth Szeman påvirket af den morfin, hendes krop danner, når hun spiser gluten. Hun vil undersøge, om der sidder elever i folkeskolen, som har det på samme måde og derfor får specialundervisning.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
22. juni 2011, kl. 11:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Selv om Elizabeth Szeman aldrig har haft en diagnose, følte hun i mange år, at hun gik rundt i en osteklokke. Hun var melankolsk, trist og oplevede en ligegyldighed til verden omkring sig. Hun følte sig oppustet, havde en lav smertetærskel og var altid træt, sløv og tung i hovedet. Hun kunne ofte ikke overskue mere end cirka tre timer frem, og hendes indlæringsevne var begrænset. Det samme var hendes initiativ og kreativitet, og hun havde svært ved at huske.

Sådan har hun det ikke længere. For 20 år siden opsøgte hun nu afdøde speciallæge Jørgen Lorenzen, som satte hende på en diæt uden korn og mælkeprodukter. Det hjalp.

"De første dage havde jeg så voldsomme abstinenser, at jeg sammenligner det med en narkomans. Men efter fire-fem dage oplevede jeg en bedring på mange måder: Mit mundtlige og skriftlige sprog blev bedre, min oplevelse af ligegyldighed forsvandt, og efter otte ugers diæt dalede mit behov for søvn fra 12 til seks timer i døgnet", fortæller Elizabeth Szeman, der arbejder på misbrugscentret i Fredericia.

Mælk og gluten danner morfin i nedbrydningsfasen

Elizabeth er uddannet forskningslaborant og læser human ernæring på bachelorniveau på Suhrs Seminarium, hvor hun er i gang med at skrive speciale om de forhindringer, en familie på diæt møder i omverdenen. Fagligt interesserer hun sig for intolerance over for fødevarer, specielt kostens indflydelse på det mentale helbred og centralnervesystemet. Men også for sammenhængen mellem kost og indlæring til fødevareallergi og allergi.

Det er kun et par år siden, at Elizabeth Szeman fandt ud af, hendes krop danner morfin, hvis hun får gluten.

"Fødevarer som mælk og gluten danner morfin i nedbrydningsfasen, men så længe processen fortsætter, sker der ikke noget ved det. Men hvis kroppen mangler et bestemt enzym, går processen i stå, og der sker en ophobning af morfin i kroppen", forklarer hun.

Børn kan måske undgå specialundervisning

Morfin er et relativt lille molekyle og optages derfor let fra tarmen, ligesom det hurtigt passerer over i blodhjernebarrieren, hvor det påvirker centralnervesystemet negativt. Elizabeth Szemans tese er, at mange børn i folkeskolen netop har problemer med indlæringen, fordi de danner morfin.

"Jeg mærkede selv, hvordan mine kognitive evner ændrede sig, da jeg kom på diæt. Så hvor mange børn sidder der ikke i folkeskolen og har det på samme måde som mig? Er det nogle af de børn, der får specialundervisning, men hvor man måske kunne hjælpe dem med en ændring af kosten? Det er klart, at det går ud over indlæringen, når man er påvirket morfin", siger Elizabeth Szeman og understreger, at hun ikke påstår, at alle elever i specialundervisningen lider af dette problem, men der kan være nogle.

Vil forske sammen med en specialskole

Elizabeth Szemann prøver sammen med en speciallæge at rejse penge til et forskningsprojekt, der skal afdække, hvor mange elever der danner kostrelateret morfin og derfor er placeret fejlagtigt i et specialtilbud.

"Det vil vi gerne samarbejde med en specialskole eller specialklasserække om, men det skal være børn uden diagnoser som ADHD og autisme, for så gør andre problemer sig gældende. Børnene skal gå i et specialtilbud, fordi de har svært ved at lære og er urolige i skolen", siger hun.

Det er svært at isolere betydningen af et enkelt næringsstof, men da morfin udskilles via urinen, kan man via en urinprøve måle, om man danner morfin af gluten og/eller mælk, forklarer Elizabeth Szeman og henviser til en metode udviklet på Rigshospitalet i Oslo.

Man skal være varsom med at sætte børn på diæt

Hvis Elizabeth Szemans hypotese holder, vil næste skridt være at lære forældrene at give børnene den rigtige kost. Men det vil ikke være let, erkender hun.

"Det er en stor udfordring for mange mennesker at leve et liv uden mælkeprodukter og rug, byg, hvede og havre, der alle indeholder gluten. Desuden skal man passe på med at sætte børn på diæt, hvis man ikke ved, hvad man skal give dem i stedet, for så risikerer man, at de bliver fejlernæret. En diæt kræver forkundskaber", fastslår hun.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Elever med indlæringsvanskeligheder kan være påvirket af morfin

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS