Sekretariatsleder i Lederforeningen Poul Krogstrup oplever, at Politiken i dagens artikelserie 'Isoleret i skolen' blander en række begreber sammen. Skolens rummelighed og besparelser på specialundervisningen sættes sammen med generel uro i skolen og sagen fra Ringsted og så den ganske særlige mulighed for - som en disciplinær foranstaltning i forbindelse med alvorlige sager som vold og trusler med kniv - at isolere en elev i maksimalt en uge.
"I henhold til bekendtgørelsen om specialundervisning, så kan en skoleleder i op til tre uger give en elev en form for observationsundervisning, ind til den Pædagogisk Psykologiske Rådgivning har fundet et egnet tilbud. Hvis man ligefrem vælger at isolere eleven også i frikvartererne, vil jeg tro - uden at kende den konkrete sag - at det handler om en adfærd, som måske næsten er endnu mere problematisk i frikvartererne".
At der generelt er et øget pres på lærerne til at holde ro og et højt fagligt niveau i skolen, og at der sker nedskræinger på specialundervisningen, kan Poul Krogstrup godt genkende. Men at der skulle være en øget tendens til, at skoler decideret isolerer elever fra deres klassekammerater, har han ingen grund til at tro.
Elever må kun undtagelsesvis isoleres
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.