Elever laver mad til kogebog

En pandekage med spelt flyver op i luften, vender en gang eller to og lander igen på panden. To piger skiftes til at styre pandekagestegningen, mens flere andre piger står omkring dem og ser på, hvordan de vender pandekagerne i luften. Når pandekagen ikke er flyvende, ligger den på panden, mens pigerne danser en lille koreografi foran komfuret.

"Vi kalder dem JA-dansepandekager, fordi man kan danse, mens man venter på, de bliver færdige. J og A er forbogstaverne i vores navne", forklarer de.

Pigerne arbejder ud fra en grundopskrift på pandekager, og så skal de selv eksperimentere med at tilsætte andre ingredienser. Dansepigerne har valgt at putte spelt i deres pandekager, mens en anden gruppe har valgt at supplere med både spelt og tørrede tranebær.

Elever opdager forskelle på hjemmelavet og købt

Ved et andet køkkenbord står to piger og skærer beder i stykker. Der er både røde og gule beder, som først er blevet kogt og nu skal skæres i stykker og puttes i glas. De skal nemlig syltes, så pigerne er også i gang med at koge en lage af eddike, sukker, nelliker, peber, kanel og andre krydderier. Selv om de putter væsentligt mindre sukker i lagen, end der er i de syltede rødbeder, man køber i butikkerne, er pigerne stadig overraskede over, hvor meget sukker, der skal i.

At eleverne når til netop denne erkendelse er én af målsætningerne bag projektet "Vild med mad - Danmarks yngste kokke".

Børn går efter smagen - ikke sundheden

Siden sommerferien og frem til jul er 5.b på Jyllinge Skole i Roskilde Kommune med i et projekt, hvor der er fokus på sund og lækker mad, som børn kan og får lyst til at lave.

"Det er en øjenåbner for børnene, at en gulerod kan smage så forskelligt, alt efter om den er bagt, kogt, eller om de spiser den rå", siger kok Christina Harder, som er primus motor bag projektet

"Det er vigtigt at børnene kan lide maden. Vi opnår ikke noget ved, at maden er sund, hvis de ikke kan lige den".

Projektet skal inspirere børn til at lave sund mad, som de kan lide. At lave mad, hvor børnene får lov at prøve deres idéer af, kan være indgangen for både forældre og skole, til at børn får en sund livsstil, hvor de selv vælger de sunde madvarer. Ved at lade børnene være med til at tilberede maden og bestemme hvad der skal i, kommer børnene til at kunne lide den sunde mad, mener hun.

"Smag og sundhed hænger sammen. Børn går ikke efter, om mad er sundt, men efter om det smager godt. Derfor handler det om, at man tager det, man gerne vil have børnene til at spise, og får det til at smage godt".

Hjemkundskab skal være in

Et andet mål med projektet er, at fremhæve hjemkundskab som et væsentligt fag i skolen.

"Hjemkundskab er et kreativt fag, og det er et vigtigt fag. Især i forhold til, at vi står over for en fedmeepedemi, hvor både skoler og forældre må tage ansvar", siger Christina Harder, som håber, at projektet kan være med til at gøre hjemkundskab til et in-fag.

"Målet er, at eleverne bliver interesseret i faget. At det bliver in at være Danmarks yngste kokke, og at det bliver sejt at leve sundt".

Den interesse, oplever Christina Harder, at børnene har. Eleverne går meget op i det, og at de er blevet inspireret til at købe ind og lave mad derhjemme, og en dag overhørte hun en dreng, der ringede hjem til sin mor for at bede hende købe ingredienserne til en ny opskrift, han gerne ville prøve af.

"Vi viser børn, hvor råvarerne kommer fra, og hvordan de kan bruges, og med den viden er de godt hjulpet på vej. Vi giver dem den basale viden, som kan ruste dem til at komme med idéer til, hvad der skal til, for at det smager godt".

Elever retter opskrifterne til

I dag arbejder eleverne ud fra grundopskrifter på brød og boller, som de selv finder på yderligere ingredienser til. De skriver ned, hvad de har puttet i og forsøger at finde på gode navn til deres nye opskrifter, og de skal smage på de ting, de putter i.

"Kapers smager ligesom de lugter, de har en meget stærk smag", siger en af eleverne, som står bag opskriften på Kaptajn Kapers boller. De kender kapers fra en anden projekt-dag, hvor de lavede frikadeller. De eksperimenterede med opskriften på traditionelle frikadeller og puttede kapers i farsen. Det smagte godt, synes de, og det har inspireret dem til nu også at forsøge sig med kapers i bollerne.

"Nu skal I huske at smage på det. Hvis I mangler sødt, kan I bruge æblesirup", siger Christina Harder til de grupper, som er i gang med at lave dressing til salaten.

Projektet skal både munde ud i en kogebog og et netbaseret undervisningsmateriale, som lærere kan bruge i hjemkundskabsundervisningen. Materialet vil blive opdateret løbende, og skoler kan abonnere på det. Der vil både være forslag til undervisning i teori og praksis, opskrifterne bliver opdateret i forhold til årstid og temaer, og lærerne kan vælge at bruge enten opskrifterne, teorien eller hele pakken. Materialet bliver suppleret med idéer til motion, så der både er fokus på mad og bevægelse, og på sitet vil der også blive mulighed for at chatte med andre lærere og dele erfaringer.

I kogebogen lægger Christina Harder vægt på, at billederne også inspirerer til det legende element i madlavningen. På billederne stiller eleverne op med deres brød og boller, som de kysser eller stikker halvvejs ned bag forklædet. Der bliver også brugt et billede af den flyvende pandekage.

Ernæring- og sundhedsstuderende står for teorien

Mai-Britt Smitt læser til professionsbachelor i ernæring og sundhed, og hun står for teoridelen i det undervisningsmateriale, som projektet skal munde ud i. Projektet bliver en del af hendes bacheloropgave, og hun undersøger, hvad eleverne får ud af at deltage i projektet. Blandt andet ved at være i løbende dialog med og observere børnene.

"Mit indtryk er, at de synes, det er fedt selv at finde på navne til retterne og selv bestemme, hvad der skal i. De er mest interesseret, når de selv får lov madvarerne i hænderne og selv er med til at tilberede retterne", siger hun. "Selv om de er nye i et køkken, så tør de godt prøve sig frem"

Evalueringen består også af en spørgeskemaundersøgelse. Ved projektets start udfyldte eleverne et spørgeskema om, hvad de spiser, om de går op i sund mad, hvad de kan lide, og om de ved hvad for eksempel en sund aftensmad består af, og hvad fødevarer som bælg- eller rodfrugter er. Ved projektets afslutning får eleverne samme spørgeskema, og så skal Mai-Britt Smitt undersøge, om der er sket en udvikling.

Fælles spisning

Efterhånden som retterne er færdige bliver bordet midt i hjemkundskabslokalet dækket med salater, pandekager og brød af forskellig slags. Der er pandekager med hirseflager i, smiley-boller, som er pyntet med speltflager, så de ligner et ansigt, og der er Fandangobrød, hvor eleverne på eget initiativ har puttet revet æble og solsikkekerner i.

Denne dag i projektet er det kun pigerne, der er i hjemmekundskabslokalet. Undervisningen er kønsopdelt, og dagen forinden har drengene blandt andet lavet syltetøj, som nu skal spises sammen med pandekagerne. Så nu får drengene lov til også at komme ind i lokalet og sætte sig til bords, hvor pigerne præsenterer maden, inden den bliver spist.

Projektet har været i gang siden skolestart og bliver ved ind til jul, og undervisningen foregår en eller to gange om ugen kl. 8-12. De har været udendørs, hvor de har samlet råvarer i naturen og lavet mad over bål, og siden starten af starten af oktober er de rykket ind i hjemkundskabslokalet.

Det er primært hjemkundskabstimerne, der går til projektet, men også andre fag har lagt lektioner til projektet, fortæller skoleleder på Jyllinge Skole Kai Aabrandt.

"Projektet indeholder andet end madlavning. Det handler om sundhed i bred forstand, og der er også fokus på for eksempel samarbejde og bevægelse. Projektet passer i det hele taget godt sammen med, at vi står over for at skule udforme en sundhedspolitik", siger han.

Maddesigner opfordrer børn til at lege med mad

Septemberudgaven afUnderviserebragte et interview med den hollandske maddesigner Marije Vogelzang, som mener, det er vigtigt, at børn leger med maden.

"Hjemkundskabslærerne skal lade børnene lege med maden. De skal have friheden til at være kreative med maden. Det skal bare foregå på en respektfuld måde. I stedet for altid bare at give dem en opskrift. Selvfølgelig er det godt at kunne forskellige teknikker, så man bliver bedre til at være kreativ, men man skal også bare lege", sagde hun blandt andet. Læs hele interviewet via linket øverst til højre.