Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Elever laver avis efter deres eget hoved

To århusianske skoler har vundet konkurrencen Skriv til Avisen 2011. 7.b på Strandskolen i Risskov har vundet med en gennemført, journalistisk og seriøs avis ’Bvisen’. Mens 8.a fra Skåde Skole i Højbjerg har vundet med den anderledes, unge og flotte avis ’Monkipaper'.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
6. januar 2012, kl. 14:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Ser min røv stor ud i den her burka?", spørger en tørklædeklædt pige på forsiden af Monkipaper. Det lokker ind til en artikel, der under det overordnede tema Pligt og ret handler om 17-årige Amar og hendes venner, der tager stilling til, om det at gå med tørklæde er en ret eller en pligt. Og en lyshåret pige bliver dresset op til muslim af klassens arabiske piger og fortæller om en tur rundt i byen.

'Bvisen' 7.b på Strandskolens vinderavis

'Monkipaper 8.a på Skåde Skoles vinderavis

8. a på Skåde Skole i Højbjerg har lavet en avise efter deres eget hoved. Det har resulteret i 'Monkipaper', som har vundet i kategorien 8.-10. klasse. Avisen delte dommerpanelet, fordi den kæmpede mod nogle flotte og velskrevne, traditionelle aviser. Men dens unge og vovede stil overbeviste til sidst panelet.

"Når jeg laver avis med mine elever, så laver vi det, de synes kunne være et bud på en god avis. Ikke en avis, der nødvendigvis skal ligne de rigtige. Klassen har med Monkipaper taget skridtet fuldt ud", fortæller dansklærer Birthe Slott Nielsen, der repræsenterer Danmarks Skolebibliotekarer i dommerpanelet.

Politikens uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang er enig.

"Det er dem, der mest kompromisløst har lavet deres eget udtryk, og de har gjort det på en måde, så det ville fungere kommercielt. Det er godt lavet, og det er gennemført. De er også skarpe på temaet på en overraskende måde med sjove vinkler. Hvis journalistik er at få det ud over rampen og få solgt sin historie, så er det oplagt det bedste bud!".

Uddannelse er et svært valg

I kategorien 6.-7. klasse blev det 7.b fra Strandskolen i Risskov, der vandt med Bvisen. Her bliver der blandt andet sat kritisk fokus på unges uddannelsesvalg med artikler om, at unge kun går på produktionsskoler, fordi deres vejleder foreslår det.

"De tør at vælge et gennemgående tema inden for 'Pligt og Ret' om unges ret til uddannelse; det er deres vinkel, og de holder sig til den. De prøver ikke alt muligt andet af, og så kan jeg godt lide, at de har en historie på forsiden som uddybes længere inde i avisen. Den er nærværende, deres vox pop på side tre er fantastisk, og så er det sjovt, de har en lille tegneserie med", fortæller Louise Abildgaard Grøn, der er projektleder på Ekstra Bladet og med i dommerpanelet.

Se elevernes aviser via linket øverst til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Elever laver avis efter deres eget hoved

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS