"Fugtskader, oldgamle undervisningsmaterialer og dårlige toiletforhold præger elevernes dagligdag", siger elevernes formand, Anemone Birkebæk. "Politikerne er for hurtige til at beskylde eleverne for at være dovne og ligeglade med deres undervisning. I stedet bør solens ledelse og kommunerne have langt højere fokus på skolens arbejdsmiljø, så man ikke udsætter elever og lærere for fugt og svamp. Undervisningsmiljøet betyder meget for den indlæringsevne, eleven har".
Eleverne mener ikke, at undervisningsmiljøloven er langt fra fyldestgørende. Den bør konkretiseres, og der skal sættes højere forventninger til arbejdsmiljøet på skolerne, så kommunerne ikke kan løbe fra vedligeholdelsesopgave. Danske Skoleelever mener, at et sikkerhedsråd på alle skoler vile være et godt første skridt:
"Det har stor betydning, at man nedsætter et sikkerhedsråd på skolen, som løbende tjekker, at det er sikkert for eleverne at befinde sig i skolemiljøet. I sikkerhedsrådet skal man sørge for at der både sidder elevrepræsentanter og lærerrepræsentanter, som til daglig er i klasselokalerne. Det skal ikke være farligt for hverken elever eller lærerstaben at gå i skole, derfor er det nødvendigt med mere fokus på miljøet", siger Anemone Birkebæk i en pressemeddelelse.
Elever kræver sikkerhed for godt skolemiljø
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.