Elever i 1.a: ”Vi har kedet os meget”

"Velkommen tilbage. Vi har savnet jer", står der på indgangsdøren ved siden af flag og blomster. Det myldrer ind. Endelig er der liv på skolen igen, som skolelederen siger i sin velkomsttale. "Hvad er en skole uden børn og lærere? Det er ikke rigtigt", siger skoleleder Annemette Steffensen. Hun fortæller, at skolen i dag slutter klokken ti minutter i ét, og at eleverne er sammen med klasselærer og måske matematiklærer hele skoledagen. "Denne dag er lidt særlig, så der står morgenbrød til jer ude i klasserne", siger hun og den besked bliver mødt af klapsalver, råb, pift og løftede tommelfingre. Yes! Børnene gjalder ivrigt Anemonesangen. Efter i alt tre sange går de ud i klasserne.

Morgenbrødsmatematik I 1.a's klasseværelse finder eleverne deres pladser, og lærerne Jannick Neist og Lis Zacho holder mandtal. Der er to syge. 20 elever er mødt op. Matematik- og danskundervisningen begynder straks, for hvordan deler man morgenbrødet? Hvad er 22 elever minus 2? Den er nem. Men hvad begynder croissanter så med. Det ved Conrad. "Tak til dig, hvad troede jeg, det begyndte med", spørger Lis og får straks svaret "k". Så bliver det sværere, for der er 8 croissanter, 7 frøsnappere og 7 tebirkes. Hvad giver det? Klassen når frem til, at så er der også brød til de voksne. Men fordelingen er straks noget andet. "Man kunne spørge de andre klasser, om de vil bytte en tebirkes til noget andet", siger en dreng. Man kan også spørge, hvem der vil have hvad. Det giver 9 croissanter, 4 frøsnappere og 6 tebirkes. Det bliver 19, og der er 20 børn. Noget er gået galt. Men det viser sig, at der er en, der ikke vil have morgenbrød. Så passer regnestykkerne igen. Og en dreng fra croissantgruppen siger, at han godt kan tage en frøsnapper, og så er der styr på dét. Børnene får kakaomælk til morgenbrødet.

Kakaomaskiner på forældres arbejdspladser "Jeg har glædet mig. Bare til at kunne skrive dagens program her på tavlen", fortæller Jannick Neist. Programmet indeholder læsning, regning og skrivning. Men først skal de tale om, hvad de har lavet under lockouten. 11 har været med forældre på arbejde. Det største hit her er de forældre, der arbejder steder, hvor man har en maskine, der kan lave varm kakao. Det bliver nævnt igen og igen. En dreng har væet med mor på arbejde hos Falck. Han hjalp til og tjente nogle penge. En anden har været i et planterum med sin far og på kontor med mor. Her fik han nogle gajoler. En pige fortæller, at det var kedeligt at være med mor på arbejde i Danmarks Radio, fordi der var noget for voksne i fjernsynet. Møder er meget kedelige. En har været med sin mor, der er projektleder, på arbejde.

Trist ikke at kunne komme på arbejde

Kedeligt er det ord, der går igen. Et andet ord er computerspil. Der er blevet spillet ufatteligt meget på computer. "Er der nogle, der har kedet sig", spørger Lis Zacho og får næsten alles hænder op. "Hvad var det gode ved lockouten"? I sommerhus, hoppe på trampolin og sove længe hitter. Men også et fætterbesøg og to konfirmationer. "Det bedste ved lockouten var, at jeg var to gange i Tivoli", siger en pige. Den blå Planet er blevet besøgt af mange. Bedsteforældre har passet dem, og Villads har vundet over sin storesøster i Fifa-computerspil. "Jeg har lært til og med 11-tabellen. Og 1-tabellen og 10-tabellen kan jeg på under ti sekunder", fortæller en pige ivrigt. "Supersejt", erklærer matematiklæreren og kvitterer straks med et regnestykke. Louisa fortæller, at hun stillede op til et orienteringsløb for tiårige i Sverige. Hun vandt, selv om hun kun er syv år. "Hun er god til kompas", lyder det anerkendende fra en klassekammerat. Runden er forbi, og Jannick Neist står klar med en opgave. Alle elever får et stort stykke papir, hvor der står "Lockout" øverst. Her skal de tegne, hvad de har lavet i de mange uger. Ved siden af er en talebobbel med linjer, hvor de skal skrive lidt om, hvad de har foretaget sig. "I kan også prøve at skrive, hvad lockouten gik ud på, hvis I har lyst til det". 1.a er i skole igen.