Elever har menneskeretligt krav på en skolegang uden etnisk mobning

“Min lærer spurgte mig, hvad jeg ville være, og så sagde jeg 'læge'. Så sagde hun, at hun ikke kunne finde på at blive behandlet af en læge med tørklæde på”.

Sådan fortæller en 13-årig pige i en ny rapport fra Instituttet for Menneskerettigheder og Børns Vilkår. Og udsagnet står ikke alene.

Halvdelen af eleverne med ikke-vestlig baggrund i rapportens spørgeskemaundersøgelse fortæller, at de har oplevet at blive mobbet på grund af deres etnicitet i skolen, og næsten hver femte har oplevet, at en lærer enten har joket, kaldt dem grimme ting eller på anden måde behandlet dem dårligt på baggrund af deres etnicitet eller religion.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at området skrives ind i Undervisningsmiljøloven.

Rapportens triste fund blev torsdag diskuteret på førstedagen af årets Folkemøde på Bornholm.

Her understregede både Lærerforeningen og Skolelederforeningen, at skolerne aktivt bør arbejde for at modvirke mobning, og at der skal slås hårdt ned på det, når det sker – hvad enten det er fra lærerside og blandt elever.

Men medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening Tine Agenskov peger på, at der så også er andre grupper, man kunne nævne specifikt i loven. Og skoleledernes formand Claus Hjortdal mener, at man skal passe på, at diskussionen om mobning ikke kommer til at handle om en bestemt type børn, der mobber en anden type.

”Vi skal holde fokus på mobning generelt”, siger han.

Det får dog ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder Rasmus Brygger til at understrege, at der er et særligt ansvar i forhold til etniske og religiøse minoriteter.

”Med et generelt fokus på mobning er vi bekymrede for, at skolerne ikke er opmærksomme på, at man i følge dansk lov har en særlig forpligtelse til at være opmærksom på, at minoriteter ikke må udsættes for chikane på grund af deres etnicitet. Det er netop derfor, vi gerne vil have det skrevet tydeligt ind i undervisningsmiljøloven, så skoleledere og lærere er klar over, at de har en helt særlig forpligtelse her”.

Stopper ikke, når de forlader skolen

Undersøgelsen i den nye rapport er foretaget blandt 1.568 elever i Børns Vilkårs skolepanel. Ud af dem er 183 minoritetsetniske elever med ikke-vestlig baggrund og 119 minoritetsetniske elever med vestlig baggrund.

Mere end halvdelen af alle eleverne fortæller, at de har oplevet, at elever er blevet mobbet med deres etnicitet. Blandt elever med ikke-vestlig baggrund fortæller 51 procent, at de har oplevet mobning fra andre elever og 19 procent, at de har oplevet det fra lærere. De 19 procent repræsenterer 83 elever, men de er fordelt over hele landet og kommer fra forskellige skoler.

Danske Skoleelever, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen er enige om, at tallet er bekymrende.

”Det er jo frygteligt at høre det, eleverne fortæller. Det er der ingen, der skal opleve – det skal være trygt og rart at gå i skole. Det kalder på, at man arbejder med klassens eller hele skolens kultur. Jeg har ofte talt med mine egne elever om, hvordan man taler sammen. Man kan sige fra over for hinandens handlinger, men ikke drille med den man er, fx om man har en stor næse eller briller”, siger medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse Tine Agerskov.

Elevernes formand, Laura Poulsen, mener også, det handler om kulturen, og hun peger på, at skolelederne har et ansvar for at tale med lærerne på den enkelte skole om.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal understreger, at den slags mobning blandt eleverne eller fra lærere er meget bekymrende.

”Men jeg må også sige, at det her er vores allesammens ansvar – elever, forældre, lærere, skoleledere og skolebestyrelser. Vi har højtuddannede lærere, og vi må forvente, at de opfører sig etisk korrekt. Hvis de ikke gør det, så er det vigtigt, at skolelederne får besked, så vi kan handle på det. Den form for opførsel skal give en advarsel til læreren, og kan i sidste ende føre til afskedigelse”.

Han opfordrer til, at de andre elever i klassen reagerer, hvis de hører læreren tale sådan til en elev. Og peger på, at når en elev mobber en anden elev, skal man overveje, at det kan bunde i noget, der kommer hjemmefra.

Sørine Vesth fra Børns Vilkår mener ikke, at den mobning, eleverne oplever på baggrund af deres etnicitet og religion kan sammenlignes med at blive drillet med en for stor næse eller briller.

”Det her stopper ikke, når de kommer ud fra skolen, de oplever det også i resten af samfundet, fra voksne på gaden og fra politikere. De føler sig ikke som en del af fællesskabet".

Her peger hun også på undervisningsmaterialerne, som i mange tilfælde kun viser hvide, kristne mennesker.

"Men i modsætning til meget af det andet, vi hører fra børn, der ringer til Børnetelefonen, så er det her noget, vi faktisk kan gøre noget ved, for som rapporten viser, er det et strukturelt problem, når så mange børn oplever mobning med etnicitet. Jeg tror ikke, at lærerne handler i ond vilje, men måske ser de ikke den rolle, de har”, siger hun.

Hun henviser til en dreng, der i rapporten fortæller, hvordan han bliver hevet ind på toilettet af de store drenge, som vil vaske hans hud ren. Og drengen afslutter med at sige: ”Og det virkede ikke”.

”Det er det mest hjerteskærende, at han tror, at det er ham, der er noget galt med. Det er det, der sker, for børnene tager det ind. Og her kan lærerne spille en stor rolle”, siger Sørine Vesth.

Kalder på en diskussion blandet lærerne

Rapporten taler ikke om 'racisme', og Rasmus Brygger forklarer, at det er helt bevidst for ikke at bringe voksen-ord ind i en børnekontekst.

”Vi ønsker ikke at starte en diskussion af, om børn eller lærere er racister. Men vi vil gerne sætte fokus på, hvordan børn oplever skolen”.

Tine Agenskov fra Danmarks Lærerforening er også sikker på, at meget af det, eleverne fortæller, at lærerne har sagt, handler om manglende opmærksomhed på, hvordan det, man siger, bliver modtaget.

”Det kalder på en diskussion blandt lærerne om, hvordan man taler til hinanden og til eleverne. Og det er ikke nok med et papir, der bare ligger i skuffen. Det skal også være en kultur, som man tager op, når der bliver ansat nye på skolen og med de mange ikke-læreruddannede, der er ansat på skolerne”, siger hun.

Sørine Vesth fra Børns Vilkår fortæller, at kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune på baggrund af rapporten har bedt Undervisningsudvalget kontakte skolebestyrelserne for at bede dem se på, om deres mobbepolitikker er specifikke nok. Det ser hun gerne, at alle kommuner gør.

Gå kommandovejen

Claus Hjortdal vil helst holde fokus på at modvirke mobning gennem styrkede fællesskaber, og der mener han ikke, det gavner at fremhæve særlige grupper. Men Rasmus Brygger peger på, at det kan få ubehagelige konsekvenser for skolerne, hvis de ikke gør det.

”Hvis en elev oplever mobning fra en lærer på baggrund af sin etnicitet, og forælderen kontakter os, så kan vi indberette det for Ligebehandlingsnævnet, og skolen kan i sidste ende få en dom”, siger han.

Det får Claus Hjortdal til at reagere:

”Den måde at italesatte det, er det, jeg hader allermest. Hvis forældre oplever, at deres børn bliver mobbet, så skal de henvende sig til læreren, og hvis det handler om læreren, så går man til skoleleder. Hvis det er racisme, så giver det en advarsel. Det hjælper ikke noget, at man smider det på facebook eller sætter det op i Brugsen. Det skal tages op, hvor man kan agere på det. Hold det på skolen og gå kommandovejen”.

Rasmus Brygger understreger, at han er enig i, at mobning som udgangspunkt skal håndteres på skolen.

”Hvis forældre kommer sig til os, så henvender vi os til skolen. Men vi oplever også, at der er skoler, der ikke reagerer, og som det fremgår af rapporten, er der mange skoler, som slet ikke har fokus på området. Det er derfor, vi mener, at det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der er et særlige ansvar her”.

Den sidste del vil både DLF og Skolelederforeningen gerne være med til.

”Det er et område, der giver os grund til refleksion, og et eller andet sted i teksten kunne man godt skrive ind, at vi ifølge dansk lov har en særlig forpligtelse til at holde særligt øje med det her område”, siger Claus Hjortdal.