Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Elever fra Sjælland og Fyn til klassiske koncerter i DR koncerthus

Elever fra Sjælland og Fyn de sidste par dage blevet introduceret til klassisk musik fra et symfoniorkester i DR koncerthus. Målet er at rekrutteringsgrundlaget til den musikalske fødekæde bliver større.

Forfatter og foredragsholder Lotte Heise leder eleverne gennem koncerten i DR Koncerthus

Foto: DR
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
3. december 2014, kl. 13:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Klassisk musik sætter gang i følelser. Harry Potter eller Star Wars ville ikke være sejt, hvis der ikke var musik til", siger Lotte Heise, da hun introducerer et stykke musik af Carl Nielsen. I lang flagrende lilla kjole styrter hun rundt på den store scene og præsenterer musik, musikere og instrumenter.

Koncerterne bliver gentaget i 2015 og 2016 og selv om dinkommune ikke er tilmeldt projektet eller skolen er placeret ihovedstadsområdet, er der gode chancer for at få sin klasse med,siger projektleder på DR Musikariet Dorte Bennike.

I så fald kan man skrive til musikariet@dr.dk.

DR Koncerthus danner de første to dage af december rammen om stordrifts-skolekoncerter. På to dage sætter flere tusinde elever sig til rette i de bløde stole. De fylder flere gange koncertsalen op med et publikum, som helt tydeligt skal vænne sig til de klassiske tomer.

På scenen er Sankt Annæ Symfoniorkester - et ungdomsorkester bestående af musikalske talenter i alderen 16-20 år.

"Vil du ikke lave det der bumbumbumbum?", spørger hun drengen i slagtøjsgruppen. "Det larmer meget, så jeg stiller mig lige herover", kommenterer Lotte Heise. Sådan introducerer hun alle instrumentgrupperne i symfoniorkestret og interviewer kort de unge, som spiller på instrumenterne.

Bryder musikken op

Den hurtigsnakkende entertainer gør klart, at skal hun høre klassisk skal det helst være det storladne og romantiske - men eleverne bliver præsenteret for moderne klassisk musik som 1. sats af Hans Abrahamsens symfoni.

Musikken var dog kun lige slået an, før Lotte Heise som en furie stryger hen og stopper dirigenten.

"Ikke så vildt".

Langsomt bliver musikken delt op i instrumentgrupper, beat og melodi for at give eleverne en bedre forståelse af det samlede musikbillede.

"Okay vi prøver, jeg håber ikke, at den der moderne musik er alt for syret", siger Lotte Heise.

Godt tilbud

Louise Hansen er en af de lærere, som har taget turen med eleverne til koncerthuset. Hun har fået oplevelsen sammen med 7. klasse fra Nordagerskolen i Ringe, og efterfølgende skal eleverne blandt andet på museer i København.

"Vi er her, fordi vi har fået tilbuddet. Vi har ikke kunne undervise i det før, for vi har fået materialerne så sent, men dansklæreren har sagt, hun vil gå videre med det, når vi kommer hjem", siger Louise Hansen. Hun synes, det et godt tilbud.

"Vi har fået en hyggelig tur ud af det, og jeg tror, eleverne har fået meget ud af det".

Mathilde Lundstrøm fra 7. ID er meget imponeret over de unge musikere.

"Det er ret vildt, at de kan holde deres egne toner, når der er så mange melodier".

Veninden Karoline Kjær var også begejstret.

"Det er fedt at høre noget andet musik end det pop og sådan noget, som vi plejer at høre".

Musikalske oplevelser bredes ud til større dele af landet

Dorte Bennike er projektleder på DR Musikariet, som under sloganet "Stor musik til de små" har inviteret mere end 10.000 børn og unge fra hovedstadsområdet til oplevelse med store orkestre. Samtidig er der udviklet undervisningsmateriale, som lærerne kan bruge i forbindelse med besøget. Med penge fra A.P. Møller Fonden er det nu lykkes at brede projektet ud til at omfatte hele Sjælland og Fyn.

I oplægget til projektet er et mål, at flere børn får mod på den klassiske musik.

"Ved at gøre den symfoniske musik tilgængelig for flere børn og unge vil rekrutteringsgrundlaget til musikskolerne og den musikalske fødekæde blive større og socialt bredere", står der.

"Mange elever bor langt fra et koncerthus. Mange har aldrig været i et koncerthus og mange har heller ikke hørt et symfoniorkester. Og har de hørt et symfoniorkester har det været i en hal - og det er bare noget helt andet end at høre det her i Koncerthuset", siger Dorte Bennike.

Selv om A.P. Møller fonden har skudt penge i projektet, kræver det stadig økonomisk opbakning fra kommunerne.

"Det her var ikke lykkes, hvis kommunerne ikke ville det", siger Dorte Bennike og fortæller, at flere kommuner har meldt sig til projektet og står for nogle af udgifterne i forbindelse med at få eleverne til koncerter.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Elever fra Sjælland og Fyn til klassiske koncerter i DR koncerthus

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS