Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Elever designer æsker til lakridspastiller

Æsker med plads til 56 lakridspastiller i hver skal præsenteres for fabrikkens ledelse. Eleverne skal regne, designe, fremlægge og argumentere.

Helle Lauritsen
1 kommentar
22. januar 2014, kl. 01:16

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Annette Lilholts 6. klasse på Lundergårdskolen i Hjørring var i en periode »ansat« på en lakridspastilfabrik. Det hele foregik i klasseværelset, hvor eleverne fik opgaven at udvikle æsker til en ny pastil. Pastillen har form som en kube med en kantlængde på en centimeter, og hver æske skulle indeholde 56 pastiller.

Folkeskolen nr. 02 2014

»Eleverne skal præsentere tre forslag til æsker for ledelsen, og de skal kunne begrunde fordele og ulemper ved de forskellige forslag. Arbejdet foregår i grupper. Forud har vi i klassen arbejdet med rumfang, så det er en slags evaluering som afslutning på det forløb«, fortæller Annette Lilholt.

Hun har brugt lakridsfabrikken flere gange, fordi det giver god mulighed for at undervisningsdifferentiere. Alle elever kan byde ind. Samtidig oplever hun projektet som meget motiverende for eleverne.

»Jeg er optaget af den narrative tilgang. Eleverne skal samarbejde, og der er også lidt konkurrence i det. De skal kunne fremlægge og argumentere, og så giver det god mulighed for, at man som lærer får samlet op på de matematiske pointer. Det er det allervigtigste«, mener Annette Lilholt.

Forløbet er problem- og anvendelsesorienteret undervisning, hvor en anden problemstilling, eleverne skal forholde sig til, er at opstille en hypotese om, hvilken æske de tror vil have det mindste materialeforbrug. De skal foretage forskellige undersøgelser for at efterprøve deres hypotese. Tredje problemstilling er at sammenligne og diskutere, om der kan være mest i en cylinderformet eller en kasseformet æske. Desuden kan de designe symmetrisk mønster på æskerne.

»Eleverne går forskelligt til opgaverne. Nogle henter 56 centicubes og går i gang med at bygge æsker ud fra, hvad de fylder. Andre elever tegner, og nogle går straks i gang med at bruge formler og regne«.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Elever designer æsker til lakridspastiller

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS