Elevbevægelsen. Fra opdragelse til
medbestemmelse
114 sider, 58 kroner
Folkeskoleelevernes Landsorganisation, FLO
Telefon 8618 4455
Bogen, der er skrevet og redigeret af gamle FLO-medlemmer (Folkeskoleelevernes Landsorganisation), fortæller elevbevægelsens historie med mest vægt på de sidste 30 år og set gennem FLO-briller.
Her fortælles i alle detaljer om elevorganisationernes historie og de indbyrdes slagsmål mellem den kommunistisk dominerede LOE, der nu er nedlagt, den socialdemokratisk styrede DEO og den liberale FLO.
Det er meget skægt at læse for en gammel lærer, der havde den tvivlsomme glæde at være kontaktlærer i de hektiske år, hvor de omrejsende kadrer fra de forskellige organisationer sloges med hinanden helt hen over hovedet på de fleste elever.
De løb åbne døre ind, alle var vilde med, at eleverne mødtes og krævede det, som lovgiverne gav dem på forhånd. Og som de dog mødtes. Bogen beskriver i malende vendinger, hvor tidsrøvende arbejdet er, men de tidligere formænd for FLO beretter, at det var såvel sjovt som karrierebefordrende.
Det er muligt, at en skamrosende beskrivelse af Helge Sanders vej fra elevformand til borgmesterstol virker motiverende på nogle, men hvis elevarbejdets demokratiske potentiale bare skal udmøntes i et fremtidigt politisk embede, er der ingen grund til at arbejde i elevorganisationer, endsige læse bogen.
Annette Westrup
Elevbevægelser
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.