Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Elev undgår skoleskift efter beskyldninger om pædofili

Den 11-årige elev, som har anklaget en lærer for pædofili i en debat på internettet, får lov at fortsætte på Hellebækskolen i Helsingør Kommune. For alle parters skyld havde skolelederen håbet, byrådet ville følge hans indstilling om et skoleskift.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
15. januar 2008, kl. 15:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den pågældende dreng har været bortvist fra skolen siden den grove debat om skolens lærere blev opdaget den 13. december 2007 på internetforumet Arto. Også 12 andre elever blev bortvist i kortere tid efter at have deltaget i debatten. Men den pågældende drengs beskyldninger om pædofili fik skoleleder Anders Kopping til at opfordre drengens forældre et skoleskift. Det ville de dog ikke, og mandag eftermiddag var indstillingen oppe på et ekstraordinært byrådsmøde. Her blev det besluttet, at drengen kunne fortsætte på skolen, dog i en parallelklasse.

"Beslutningen er truffet, og den er taget til efterretning. Det er allerede sat i værk, at drengen kommer tilbage onsdag. Men jeg havde da hellere set, at det var blevet, som jeg havde foreslået", siger Anders Kopping.

Han mener ikke, det er rimeligt, at den pågældende lærer skal møde eleven på gangene og skolens øvrige område. Et møde som sikkert også bliver ubehageligt og akavet for eleven selv.

Grove anklager medfører hårde sanktioner

Anders Kopping mener, opfordringen til et skoleskift var den rigtige sanktion i situationen.

"At have et rygte som pædofil er noget af det værste en mandlig lærer kan opleve. Anklagerne er i den boldgade, hvor en lærers familie- og arbejdsliv trues voldsomt. Sådanne beskyldninger kan ødelægge et menneske. At udsætte andre mennesker for det værst mulige bør medføre de hårdest mulige sanktioner", siger han.

Beskyldningerne var ubegrundede, og den omtalte lærer er vellidt og har et godt omdømme, fortæller skolelederen.

"Han har en fuldstændig uplettet baggrund, så sagen kom som et kæmpe chok for ham. Han tog det faktisk rimelig roligt, indtil medierne begyndte at interessere sig for det, og sagen blev blæst op. Og selvom drengen med det samme afkræftede beskyldningerne, så er de alligevel ude, og risikoen for de ødelæggende rygter er der. Så den pågældende lærer har det selvfølgelig rigtig skidt", siger Anders Kopping.

Skoleledere skal kende sanktionsmulighederne

Også forummet, hvor beskyldningerne er blevet formidlet, har været en del af skolelederens overvejelser.

"Der er stor forskel på at komme til en ansvarlig voksen som for eksempel en lærer eller skoleleder og fortælle om mistanker eller krænkelser, og så at skrive ubegrundede beskyldninger på et åbent forum, hvor alle kan læse dem", siger han.

Også andre skoler og lærere oplever elevers grove debatter på internetfora, og i marts 2006 skrevFolkeskolenom emnet. I den forbindelse er en forholdsregel, man bør tage, at man kender mulighederne for sanktioner.

"Som skoleleder skal man sikre sig, at man kender hele regelsættet om sanktionsmuligheder til fingerspidserne. Det er ikke nok at sætte sig ind i det den dag, problemet opstår", siger Anders Kopping.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Elev undgår skoleskift efter beskyldninger om pædofili

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS