Elev står anklaget i retten for vold og trusler mod sin lærer

I dag tager Retten i Helsingør hul på en sag, hvor en elev er anklaget for vold og trusler mod sin lærer i en specialklasse på Skolen ved Rønnebær Allé i Helsingør. Der opstod sidste år en uoverensstemmelse mellem eleven og læreren, som ifølge anklageskriftet endte med, at eleven skubbede katederet ind i maven på læreren og hamrede låget på en bærbar computer ned over hendes hænder. Samtidig lod han hende vide, at ”hun bare kunne vente sig”. Eleven erkender, at der var en episode, men han nægter sig skyldig i anklagerne.

Helsingør Dagblad: Skoleelev risikerer fængsel for vold mod lærer