“Man skal passe på med at sige, at vi har løst noget i folkeskolen, hvis vi giver flere beføjelser til lærerne. I bedste fald er det her en symptombehandling, men i det store hele er det den forkerte vej, vi går.”
Sådan siger forperson for danske skoleelever Magnus Herrmann om børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) ønske om at give lærerne flere beføjelser til at gribe fysisk ind.
Fysisk indgreb kan måske stoppe uroen midlertidigt, men det skaber i sidste ende et dårligere klassemiljø, mener han.
“Man skal vægte, hvad der vigtigst - om lærerne lige nu skal stoppe uroen i klassen gennem fysisk magtanvendelse, eller om læreren skal acceptere midlertidig uro. Jeg er bekymret for, at nogle elever kommer til at være bange for deres lærere,” siger Magnus Herrmann.
Ligesom mange andre mener elevforpersonen, at udfordringerne med uro handler om, at folkeskolen har for få ressourcer.
Han peger på, at hvis eleverne er utrygge, kan det føre til et dårligere klassemiljø, hvor eleverne får sværere ved at lære i undervisningen.
“Jeg håber ikke, at det er målet at skabe frygt. Målet burde være, at eleverne er trygge ved læreren, samtidig med at læreren har autoritet, men det vil ikke lykkes med det her forslag,“ siger han.
Man ved jo ikke, om det bliver én selv i morgen. Det er ikke trygt
Magnus Herrmann Forperson for Danske Skoleelever
Tesfaye har brugt eksempel med elev, der blev trukket over gulv
Det er endnu uklart præcist, hvad undervisningsministeren kommende forslag vil indeholde. Men ministeren har blandt andet lagt op til, at det skal være tilladt at tage fat i en elevs arm.
Til Zetland fortalte han om, hvordan en lærer tog fat i en uroskabende elev under armhulerne og trak ham væk fra klassen hen over gulvet.
Det er ikke tilladt i dag, men det kan det måske blive, hvis det står til ministeren, påpeger elevforpersonen.
“Det er et relativt stort skridt, vi tager, hvis vi vælger at tillade det. I dag kan eleverne med garanti være trygge ved deres lærer, fordi de ved, at lærerne ikke begynder at hive og trække i dem, men vi skaber en anden virkelighed, hvis det her bliver en realitet,” siger Magnus Herrmann.
Han mener ikke, at det gavner klassens andre elever, at uroen bliver stoppet gennem magtanvendelse.
“Selvfølgelig kan det være voldsomt og frustrerende, hvis en elev larmer og råber i klassen, men jeg tror, at i langt de fleste tilfælde ønsker eleverne ikke, at deres klassekammerat skal trækkes over gulvet. Man ved jo ikke, om det bliver én selv i morgen. Det er ikke trygt,” siger forpersonen.
Jeg er bekymret for, at det bliver en glidebane. Vi ser allerede fysisk magtanvendelse, der overskrider loven
Magnus Hermann Forperson for Danske Skoleelever
Så længe eleverne opfører sig ordentligt, så har de vel ikke noget at frygte?
"I princippet er udsagnet rigtigt. Men hvis eleverne skal gå i frygt for nogensinde at træde ved siden af, grundet de konsekvenser det kan have, så virker det for mig som om, at formålet er, at elever skal frygte deres lærer - eller om ikke andet konsekvenserne," siger han.
Hvad mener du, at lærerne skal gøre, hvis de har en elev, som forstyrrer hele undervisningen og ikke stopper, når læreren beder om det?
"Det er et svært spørgsmål, som nogle dygtige fagfolk har et langt bedre svar på end jeg. Jeg stoler på, at mange lærere kan skabe ro, hvis de fik bedre forudsætninger for det - bedre tid, mere tid til relationen mellem elev og lærer," siger forpersonen.
Elev: Reglerne brydes allerede i dag - og nu rykker vi grænsen endnu mere
Et af regeringens argumenter er, at der er brug for regler, der skaber retssikkerhed for lærerne.
“Det er spøjst, at vi taler om, hvad der kan skabe tryghed i lærergerningen. I sidste ende burde det allervigtigst være, at det er trygt for eleven - som Louise Klinge siger, så er det de voksnes arbejdsmiljø, men det er børnenes levevilkår,” siger Magnus Herrmann.
Han mener, at der er stor forskel på, om Mattias Tesfaye vil give lov til fysisk guidning eller fysisk indgriben.
En forskel, der handler om, om læreren skal have lov til at kunne føre en elev ud af klassen, selvom eleven stritter imod.
“Jeg er bekymret for, at det bliver en glidebane. Vi ser allerede fysisk magtanvendelse, der overskrider loven, men hvis vi så rykker grænsen, så er vi bange for, at grænsen bliver rykket endnu længere,” siger Magnus Hermann.
Regeringen har meldt ud, at et lovforslaget kommer til februar.
“Det bliver spændende at se, hvad det reelt går ud på,” siger forpersonen.
"Jeg er bekymret for, at nogle elever kommer til at være bange for deres lærere"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.