Ekstraordinær pulje til efteruddannelse bliver langt fra brugt

"Det er flot, at kommunerne tænker langsigtet og gør efteruddannelse til et led i kundskabsløftet. Det er både glædeligt og vigtigt, at lærere over hele linjen ønsker at efteruddanne sig", sagde en begejstret Bertel Haarder for halvandet år siden.

Puljen blev afsat, da regeringen og KL i forbindelse med kommuneaftale i 2006 blev enige om at målrette efteruddannelsen af lærere og skoleledere. Puljen indeholder 99,5 millioner kroner af til efteruddannelse af lærere i naturfag, matematik og engelsk, 40,75 millioner til uddannelse af læsevejledere og 20,40 millioner kroner til efteruddannelse af skoleledere.

Men i slutningen af 2008 havde Undervisningsministeriet kun udbetalt 21,4 millioner af de i alt knap 161 millioner kroner. Det har fået Folketingets uddannelsesudvalg til at spørge Bertel Haarder (V), hvorfor ikke alle puljens penge bliver udmøntet.

Kommunerne har kun fået 20 millioner kroner

Det lave beløb hænger sammen med, at kommunerne først kan søge om refusion, når en lærer eller skoleleder har gennemført og bestået sin efteruddannelse. Beløbet vil derfor stige, når opgørelsen for 2009 foreligger sidst på året, men ud fra oplysninger fra professionshøjskolerne vurderer Bertel Haarder, at refusionen vil ligge på samme niveau som i 2008, altså cirka 20 millioner kroner. Dermed vil der kun være udbetalt 40 millioner kroner.

For to år siden var kommunerne optimistiske

I 2007 tegnede det ellers til, at kommunerne ville høste 143 millioner kroner, altså en udnyttelsesgrad af puljen på 89 procent af de 161 millioner. Men da ministeriet i slutningen af 2008 bad kommunerne opdatere deres oplysninger, var der sket et fald til 131 millioner kroner svarende til en udnyttelsesgrad på 81 procent.

Men medmindre kommunerne har sat gang i langt flere aktiviteter, end professionshøjskolerne har oplyst, bliver kun cirka 40 af de 161 millioner kroner brugt, når puljen udløber med udgangen af 2009. Hvad resten af pengene skal bruges til, er der ikke taget stilling til.

"De foreløbige udbetalinger ligger væsentligt under kommunernes indberettede forventninger. Sammenholdt med de foreløbige indikationer om forbruget for 2009 konkluderer det, at det nu forekommer urealistisk, at kommunerne faktisk vil ansøge om refusion i et omfang, der svarer til de indberettede forventninger", skriver Bertel Haarder til uddannelsesudvalget.

KL: Kommunerne er kommet sent i gang

Der har tidligere været kritik af, at puljen kun dækker kursusafgiften og ikke den tid, lærerne bruger på at efteruddanne sig. I efteråret 2006 sendte KL således en instruks ud til kommunerne om, at det ikke må koste dem ekstra penge at uddanne flere matematik- og naturfagslærere, vejledere og skoleledere.

Undervisningsministeriet har talt med KL for at få afdækket årsagerne til den relativt lave udnyttelsesgrad.

"Efter KL's opfattelse har det ikke været muligt at opprioritere efteruddannelse på puljens områder yderligere i forhold til indsatsen på alle andre områder inden for folkeskolen. Derudover peger KL på, at mange kommuner på grund af kommunalreformen og sammenlægningsprocesser er kommet relativt sent i gang med en målrettet indsats i forhold til udnyttelsen af de afsatte midler", konstaterer Bertel Haarder.

Sådan er pengene fordelt

I slutningen af 2008 havde kommunerne fået udbetalt 7,27 millioner til naturfags-, matematik- og engelsklærere, 8,36 millioner kroner til læsevejledere og 5,8 millioner kroner til skoleledere.

Det har tidligere heddet sig, at der var 230 millioner kroner i puljen. I sit svar til Folketingets Uddannelsesudvalg bruger Bertel Haarder beløbet 161 millioner kroner. Forskellen skyldes, at der er sat 69 millioner kroner af til taxametertilskud til professionshøjskolerne som følge af øget aktivitet.