"Der er et umætteligt behov for efteruddannelse på skolerne, og når kommunen går ind og disponerer over så store beløb, som det er tilfældet med Sommeruniversitetet, er der stort set ikke penge tilbage på skolerne til efteruddannelse. Så selvom det er godt, at de i år uddeler en ekstra pulje, rækker den million simpelthen ikke", siger Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening.
3000 københavnske lærere på tvungen efteruddannelse
Jan Trojaborg har tidligere peget på, at det er et problem, når skolelederne ikke selv kan bestemme, hvad lærerne skal efteruddannes i. Han mener, Sommeruniversitetet har været mere inspiration end efteruddannelse og efterspørger især, at der bliver fulgt op på kurserne ude i praksis.
Færre kurser til lærerne Marianne Kron, skoleleder på Randersgade Skole, er glad for de 50.000 kroner, skolen har fået fra Københavns Kommune. Men hun slår fast, at beløbet ikke kan dække skolens ekstraudgifter til efteruddannelse.
"Vores lærere bliver i gennemsnit normalt tilbudt 15 timers årlig efteruddannelse. Sommeruniversitetet har kostet 22,2 timer pr. lærer, så allerede dér overskrides vores normale budget. Derfor har vi i år været nødt til at sætte ekstra penge af til efteruddannelse, så vi i det mindste kan tilbyde vores lærere et minimum af kurser udover Sommeruniversitetet", siger hun.
Politikere vil sende lærere på sommerskole
Marianne Kron synes dog, ideen om at løfte skoledelen i ét hug med Sommeruniversitetet er god. Inklusion er formodentlig et emne, lærerne alligevel skulle have været på efteruddannelse i, mens hun oplever, at Sommeruniversitetets it-kurser ikke har kunnet højne skolens læreres niveau, fordi de allerede er meget vant til at bruge it i undervisningen.
Millionen til skolerne er blevet fordelt af Københavns Kommune ud fra hvilke skoler, der har færrest penge til efteruddannelse i budgettet.
Ekstra pulje til efteruddannelse rækker ikke
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.