Eksperter til kamp mod skoleforliget

Et af målene med det brev, som de ti har sendt til samtlige medlemmer af Folketinget, er at vise, at modstanden mod folkeskoleforliget ikke kun befinder sig i Danmarks Lærerforening:

"Vi har forsknings- og erfaringsmæssigt belæg for at sige, at det her forlig vender bagud og bygger på forældede læringsteorier og myter om Pisa-undersøgelsen", siger cand.pæd.psych. Per Kjeldsen, der er koordinator for den til lejligheden etablerede gruppe, som han opfatter som et modspil til den efter hans vurdering alt for indflydelsesrige Kommissionen til forsvar for kundskaber.

"Folkeskoleforliget giver skolen et nationalistisk i stedet for et globalt snit og peger bagud mod gamle dage".

De ti brevskrivere er helt enige i intentionen om at styrke elevernes udbytte af undervisningen - både de elever med særlige evner og dem med en svag social arv i bagagen. De er også enige i, at folkeskolens evalueringskultur bør styrkes, og at skolen løbende skal erhverve sig viden om den enkelte elevs behov. Men de mener ikke, at de nye skoleforlig er svaret på de udfordringer og mener, at fundamentet er mistillid og ønske om kontrol - "til tider endda fulgt op af trusler".

Brevskriverne er professor Per Schultz Jørgensen, seminarielektor Kristen Krogh-Jespersen, skoleleder Jens Raahauge, magister Morgen Albæk, udviklingskonsulent Ole Harrit, professor Peter Kemp, universitetslektorerne Johannes Andersen og Jørgen Husted, lærer og forlagsleder Erik Schmidt samt Per Kjeldsen.. De mener, at folkeskolelovændringen om indførelse af nationale test og det nye forlig med blandt andet ændring af formålsparagraffen er udtryk for et ensidigt fokus på fagfaglige testbare kundskaber:

"Referencerne til Pisa-rapporterne forbigår helt den massive faglige kritik, der har været fremført mod de vidtgående konklusioner, der draget på baggrund af rapporterne", skriver de.

"På samme måde er OECD's påpegning af svagheder i forhold til fagligt niveau, læseproblemer og indsats over for negativ social arv ikke sat ind i en samlet videnskabeligt funderet analytisk, didaktisk ramme og bør derfor ikke bruges som grundlag for så vidtrækkende ændringer af gældende lov".

De foreslår, at hele lovkomplekset trækkes tilbage til fordel for et helt nyt lovforslag, som skal baseres på en grundig analyse gennemført af skoleforskere og -praktikere, og de har også foreslået helt konkrete ændringer af lovteksten.

Læs hele brevet via linket til højre.