Eksperter: Lærerne er selv skyld i et dårligt image

"Lærerne har proletariseret sig selv. De er altid gået efter at få fritid og ferier i stedet for løn. Og det har nu givet deres profession lavstatus som Danmarks bedst betalte bijob", siger administerende direktør i Konsulenthuset Gunbak Carsten Mai til Ugebrevet Mandag Morgen, som har foretaget undersøgelsen. Carsten Mai råder lærerne til at afkorte den lange sommerferie fra syv til fire uger og bruge de sidste tre uger til sammen med andre lærere på skolen at udarbejde en ny strategi.

Mandag Morgens undersøgelse, hvor 1008 danskere er blevet præsenteret for forskellige udsagn om lærere, viser også, at kun 54 procent af danskerne ser lærerne som den absolut vigtigste gruppe, når det gælder sikring af kvalitet i undervisningen i folkeskolen. En fjerdedel af danskerne mener desuden, at lærerne sidder fast i fortiden.

Reklamedirektør Claus Buhl mener, at Lærerforeningen bærer en god del af skylden og råder til, at approachen til samfundet bliver skiftet ud.

"De har malet sig op i et hjørne, hvor det næsten ikke er til at trække vejret. Det er som om, det kun er den rene elendighed at være lærer. Det er vigtigt, at man går fra en fagforeningsdiskussion til en faglig diskussion, der handler om, hvad lærerne er gode til, og hvad det er for nogle tilstødendende fagligheder, faget skal komplementere sig med, hvis skolen skal blive et udviklingssted, som skaber både kreativt og fagligt kompetente børn", siger han.

Befolkningen føler med lærerne

Over halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen mener, at lærerne udsættes for alt for megen kritik og hele tiden presses af forældre, kommuner og resten af samfundet.

Men den sympati er kommunikationseksperterne ikke imponerede over, da det ikke er let at vende medlidenhed til anerkendelse.

Eksperterne anbefaler, at skolerne udvikler klare rammer, så gensidige forventninger mellem lærere og forældre italesættes. Det er nemlig alt for let for forældrene at blande sig i hvad som helst i skolen. Og DLF anbefales at tage afsked med lønmodtagerperspektivet og at holde op med konsekvent at stille sig i opposition til ændringsforslag. Kommunikationsrådgiver Peter Albæk nævner elevplaner som eksempel på en fejlagtig reaktion. "I stedet for at gå diskussionen i møde - 'spændende initiativ, det vil vi gerne være med til at diskutere' - kører lærerne den straks over på et fagforeningsperspektiv, som handler om, hvor meget tid de skal bruge. Derved mister de ikke alene konkret indflydelse på elevplanerne. De forspilder også muligheden for senere at få forældrenes opbakning til at indføre elevplaner på den måde, der kunne være mest hensigtsmæssig set fra deres eget synspunkt".