"Afgangskaraktererne på den enkelte skole svinger fra år til år, så man bør i det mindste tage et gennemsnit over i hvert fald tre år", siger forskningslederen ved AKF til folkeskolen.dk.
For tre et halvt år siden lavede hun et stort projekt for Skolerådets formandskab, hvor hun korrigerede skolernes afgangskarakterer for elevernes socioøkonomiske baggrund hjemmefra. Og hun blev faktisk lidt rystet over at måtte konkludere, at kun én procent af skolerne lå stabilt blandt de bedste 20 procent henholdsvis de ringeste 20 procent, når hun kiggede på fem års afgangskarakterer i træk. Alligevel har Undervisningsministeriet i går aftes offentliggjort en liste, hvor skolerne ranglistes efter, om eleverne i 2010 klarede sig bedre eller ringere til eksamen, end man skulle tro ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund.
Hårdere end metoden kan bære
Beatrice Schindler Rangvid mener generelt, at et socialt korrigeret karaktergennemsnit giver et mere retvisende billede af, hvad skolen kan, end karaktergennemsnittet alene, og derfor mener hun også, at de socialt korrigerede tal bør offentliggøres. Men at tolke på de socialt korrigerede tal for et enkelt år og på den baggrund udpege de bedste og de dårligste skoler er at trække det for hårdt op i forhold til, hvad den statistiske metode kan bære.
De parametre, ministeriet har valgt at korrigere for, er i øvrigt videnskabeligt i orden, mener hun - selvom nogle af dem kan diskuteres. Men hun kritiserer, at ministeriet tager skoler med på ranglisten, som kun har haft fem elever til prøve, og at man tager efterskolerne med på en rangliste over skolekvalitet, når de kun har haft eleverne i 9. og eventuelt 8. klasse.
Ekspert: Skolerne vil hoppe op og ned ad ranglisten
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.