Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Eksamensregler dræber udveksling

Reglen om, at lærereksamen skal foregå på dansk, dræber danske lærerstuderendes mulighed for udveksling, mener en studerende. Spørgsmålet er nemlig, hvor længe udenlandske universiteter vil tage imod danskerne, når de ikke kan komme den anden vej.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
1 kommentar
7. februar 2006, kl. 14:36

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Universitetet i Canterbury, England, har allerede meddelt Frederiksberg Seminarium, at det ikke længere vil modtage de danske lærerstuderende på udveksling, fordi engelske studerende ikke tilsvarende kan komme til Danmark, følge undervisningen og gå til eksamen.

Jesper Vadskær Christensens brev til undervisningsministeren

Eksamensbekendtgørelsens kapitel 5 om prøveafholdelse

"Jeg vil gerne gøre mit til at udvikle folkeskolen og læreruddannelsen i Danmark. Så da jeg i sommers blev optaget på Frederiksberg Seminarium, var det med planer om at komme udenlands. Se på nærmeste hold, hvad finnerne gør, der er så godt. Undersøge, hvad skolemadordningen i Storbritannien betyder for undervisningen og indlæringen. Prøve på min egen krop, hvordan et testsystem som f.eks. det amerikanske skolevæsen virker. Desværre har undervisningsministeren gjort det væsentligt sværere for mig", skriver lærerstuderende Jesper Vadskær Christensen i et brev til undervisningsminister Bertel Haarder og Folketingets uddannelsesudvalg.

De to stykker i eksamensbekendtgørelsen fra maj sidste år, som giver mulighed for at afholde eksamen på et fremmedsprog, gælder nemlig specifikt ikke for lærer- eller pædagoguddannelsen.

"Det handler om, at lærere og pædagoger skal være sproglige forbilleder for børnene, og derfor skal de kunne dansk", siger fuldmægtig i Undervisningsministeriet Kirsten Lippert og understreger, at det naturligvis er tilladt at tale tysk, fransk eller engelsk ved eksamen i de pågældende fag.

"Men vi har fået en del henvendelser fra seminarierne om, at det giver problemer i forhold til udveksling. Så det er noget, vi har oppe på bordet for at se, om vi kan finde en løsning".

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Eksamensregler dræber udveksling

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS