Eksamenshåndbogen

I en tid hvor folkeskoleloven bliver ændret igen og igen med nærmest rablende fart, falder denne umiddelbart tørre opslagsbog om folkeskolens "eksamener" på et tørt sted.

For i eksamenshåndbogen kan både rutinerede og uerfarne eksaminatorer og censorer og ikke mindst skoleledere finde svar på alt, hvad der er værd at vide om folkeskolens afgangsprøver.

Og det kan være påkrævet at holde sig ajour. Hvad der gjaldt for tre år siden, eller bare sidste år, gælder ikke nødvendigvis i år. Men nok så vigtigt er det, at alle her gennem en overkommelig skimmings- og læseindsats vil kunne få dybere indsigt i eksaminators og censors komplementære funktioner og blive klædt på til i samspil at tilrettelægge og gennemføre fair og gode eksamener. Undskyld, afgangsprøver. For uanset at nysprogstermen, afgangsprøve, efterhånden er ved at være indarbejdet, så hviler disse "prøver" altså på en mere end hundredårig eksamenstradition, hvilket de to forfattere gør udmærket rede for betydningen af.

Skulle nogen finde på at læse opslagsbogen fra ende til anden, vil det bestemt også lønne sig. For det lykkes faktisk hele vejen igennem for forfatterne, en erfaren embedsmand og en rutineret forlagskvinde, på en alt andet end tør måde at perspektivere det komplekse samspil mellem folkeskolens mere og mere ekspliciterede fælles mål og prøvernes (også derfor) påkrævede målrelatering og elevernes retssikkerhed – og dermed også at perspektivere lærernes samfundsvigtige profession.

Brug den. Læs den.