Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Egelund: Mange tosprogede i en klasse skader fagligheden

Man kan aflæse af dataene fra Pisa 2003, at en stor koncentration af tosprogede elever i en klasse alt andet lige skader det faglige niveau, siger professor Niels Egelund og advarer om, at det frie skolevalg forstærker problemerne.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
10. november 2005, kl. 12:34

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Man kan se både i Århus og Odense, at de skoler, som har haft en middelhøj koncentration af tosprogede, får problemer nu, fordi mange resursestærke familier benytter sig af de frie skolevalg og flytter deres børn", siger Niels Egelund.

Egelund er en stor fortaler for enhedsskolen og fremhæver den såkaldte kammerat-effekt, hvor adskillige undersøgelser gennem årtier har påvist, at resursestærke elever trækker de socialt svage fagligt opad uden selv at miste noget ved det. Men der er grænser:

"Det ville være perfekt, hvis der var tre-fire børn med anden etnisk baggrund i hver klasse - det ville være givende og afspejle samfundets sammensætning. Men jo mere skæv sammensætningen bliver, desto dårligere faglige resultater. Eleverne på de skoler, der har en høj koncentration af tosprogede klarer sig dårligere end de burde, når man tager hensyn til deres sociale baggrund", siger Niels Egelund med udgangspunkt i data fra den internationale Pisa-undersøgelse.

Han tror ikke på spredning af de tosprogede børn i de største danske byer - for eksempel ville Odenses skoler umuligt kunne optage eleverne fra de tre Vollsmose-skoler:

"Og det ville også være vanvittigt at lukke dem, for det er gode skoler. Men tidligere tiders boligpolitik betyder, at der er nogle meget store boligområder med rigtig mange tosprogede. I dag tilstræber man jo mere blandede boligområder, og eventuel må man gå ligeså radikalt til værks, som man har gjort i Manchester og rive nogle af boligkvartererne ned og bygge nyt", siger Niels Egelund, der ikke har svaret på, hvordan man skal opnå en optimal fordeling i de danske folkeskoler.

I mindre kommuner som Albertslund, hvor der er gode bus- og stiforbindelser mellem skolerne, kan man gennemføre en fordeling. Men i København vil man selv med en optimal fordeling have cirka 30 procent tosprogede i hver klasse, og Niels Egelund er fuld af forståelse for, at mange forældre vælger at benytte sig af det frie skolevalg eller sætter deres børn i en friskole.

Modersmålsundervisning

"Så jeg peger bare på, hvad det er for problemer, lærere og elever slås med på nogle skoler. Man er nødt til virkelig at gøre noget for at tilgodese de her skoler, sikre at lærerne har en grundviden om, hvordan man underviser i en multikulturel klasse, sikre små klassestørrelser, undervisning i dansk som andetsprog. Og så er jeg også tilhænger af modersmålsundervisning - man kan jo kun bygge sit andet sprog på det sprog man har i forvejen, så hvis ordforrådet på modersmålet er begrænset, må man sætte ind dér".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Egelund: Mange tosprogede i en klasse skader fagligheden

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS