"Der vil være én-to procent af børnene, som har brug for at være i en specialskole med specialister, som brænder for at undervise netop de børn", understreger Niels Egelund og vil også gerne sætte navn på de handicapgrupper, som han mener hører hjemme i specialskolerne. Det er de døve børn, multihandicappede, svært udviklingshæmmede og børn med svær autisme, asperger eller svær DAMP/ADHD.
"Vi skal passe på ikke at gøre skade – jeg kan godt være bekymret for, at man ved kommunalreformen kommer til at nedlægge velfungerende specialskoler. Det har de børn ikke fortjent", siger Niels Egelund til folkeskolen.dk.
Niels Egelund har redigeret en bog, der udkommer i dag på Danmarks Pædagogiske Universitets forlag. Den handler om paradigmeskiftet i specialpædagogikken fra udskilning til rummelighed.
Egelund advarer mod nedlæggelse af specialskoler
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.