Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Egedammens lærere frygter det værste

Manglende tilsagn fra seks kommuner om at betale for undervisningen for 60 elever på Specialundervisningscentret Egedammen i Hillerød får lærerne til at føle sig utrygge. I værste fald koster det 10-15 stillinger, vurderer deres tillidsrepræsentant.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
29. januar 2008, kl. 11:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi er alle berørt af situationen. I mere eller mindre grad. 60 elever er rigtig mange at mangle betaling for, og jeg kan frygte, at der skal brede sig panik. Men vi prøver at slå koldt vand i blodet ved at tale åbent om, at der er risiko for, at vi er for mange ansatte i forhold til kundegrundlaget", siger Kirsten Zobel, der som tillidsrepræsentant for 58 lærere varetager de organisatoriske interesser for lidt over halvdelen af centrets ansatte.

Kollegerne ser forhåbentlig tiden an

60 unge og voksne elever og deres kommuner får i denne uge brev om, at Egedammen indstiller undervisningen af dem på torsdag, medmindre kommunerne i sidste øjeblik givet tilsagn om at betale for ydelsen.

"Jeg håber i den grad, at kommunerne bare har været for sløve og nu får betalt. Vi skal nødig have vores afskedigelsesprocedure i spil, men vi har et par kolleger i tidsbegrænsede stillinger, og de er ikke i en sjov situation", siger Kirsten Zobel.

Specialundervisningscentret overgik fra Frederiksborg Amt til Hillerød Kommune den 1. januar 2007. Det første år blev undervisningen finansieret af kommunerne i Region Hovedsted via en abonnementsordning, men i slutningen af november besluttede de, at centret skal være takstfinansieret.

Ordningen trådte i kraft til nytår, men selv om det er kommunerne selv, der har ønsket at betale for det antal elever, de reelt har på skolen, har mange af dem ikke været gearet til den nye situation.

Trods usikkerheden har Kirsten Zobel endnu ikke hørt om lærere, som overvejer at søge andet job.

"Jeg håber, folk ser tiden an, men der er selvfølgelig en grænse for, hvor længe man vil vente på kommunerne. Selv om de giver tilsagn nu, kommer vi til at gå i usikkerhed i et halvt år, indtil vi finder ud af, om de blot har valgt os, fordi de ikke kunne nå finde andre løsninger, eller fordi de vil bruge os permanent", siger Kirsten Zobel.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Egedammens lærere frygter det værste

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS